Borgmester: Jeg synes, det er overdrevet

Socialborgmesteren i København afviser kritik fra kvindelige narkomaner

Jeg mener ikke, at bekymringen er berettiget. Jeg tror ikke, at det her handler om køn, siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming ( EL). (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto)
Jeg mener ikke, at bekymringen er berettiget. Jeg tror ikke, at det her handler om køn, siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming ( EL). (Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto)

Selv om både flere af de kvindelige narkomaner - og dem, der forsøger hjælpe dem - er kritiske over for valget af Mændenes Hjem til et kommende fixerum, så afviser den politisk ansvarlige kritikken:

- Jeg mener ikke, at bekymringen er berettiget. Jeg tror ikke, at det her handler om køn, siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming ( EL).

- Vi har jo mødt flere af de her kvinder.Og de er ikke begejstrede over jeres valg?

- Jeg ved godt, at der kan opstå forskellige konflikter i miljøet, men det handler mere om gnidninger imellem forskellige grupper af misbrugere.

- Der kommer i forvejen en del kvinder på Mændenes Hjem, så jeg synes, det er overdrevet at køre det op som en kønskamp, mener politikeren.

- Og der er et meget hårdt miljø på Vesterbro generelt, hvor der sker overfald, men der er ingen grund til at skræmme kvinderne væk fra at komme på Mændenes Hjem, siger han.

- Der er jo et forslag om at bruge pengene på flere fixerum, så alle grupper får et sted, hvor de kan gå hen?

- Det ville blive meget dyrere, hvis vi skulle lave fire rum. Der er jo behov for at fixerummene er bemandet med personale i 18 timer i døgnet, så det ville blive alt for dyrt, siger Mikkel Warming.

Også Ivan Christensen fra Mændenes Hjem er meget glad for at stofindtagelsesrummet bliver placeret på Mændenes Hjem.

- Vi synes det er en god idé at få et fixerum på Mændenes Hjem, fordi vi har stor erfaring med den målgruppe, der er målgruppen for stofindtagelsesrummet.

- Samtidig har vi en bred vifte af tilbud i huset forvejen, som stofbrugerne kan drage nytte af, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere