Udenrigsministeriet: Vær forsigtig på Egypten-turen

De danske myndigheder fastholder rejseråd efter kidnapning i Egypten

To britiske turister blev i dag kidnappet på Sinai-halvøen i Egypten. Det samme er flere andre turister gennem de senere år.

Netop derfor anbefaler både det britiske og danske udenrigsministerium de rejsende at udvise stor forsigtighed i området.

- Der bør udvises ekstra forsigtighed ved rejser på Sinai-halvøen uden for Dahab og Sharm el-Sheikh, og det anbefales at rådføre sig med turistselskabernes guider, lyder det i den danske rejsevejledning, som borgerservice stadig agerer efter.

- Indtil videre har vi ikke fået besked på at ændre noget, lyder det fra vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

Hos Spies, der lige nu har 150 danskere i Sharm El Sheik, eller Apollo, der hvert år sender 15.000-20.000 danskere til Rødehavskysten, ændrer man heller ikke procedure på baggrund af kidnapningen.

Læs også:

Se også: To turister kidnappet i Egypten

- Vi følger selvfølgelig udviklingen og agerer i forhold til det, siger Torben Andersen, der er kommunikationschef hos Spies.

De to turister, der blev kidnappet, rejse angiveligt alene. Og netop det advarer Apollos guider også de rejsende mod, fortæller kommunikationschef Rikke Koks.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere