Vent lidt med alkotesteren til Frankrigs-ferien

Myndighederne udskyder krav til bilisterne

FDM anbefaler, at man medbringer en alkotester på bilferien til Frankrig, så man undgår diskussionen med en stædig gendarm, selv om myndighederne fortsat ikke vil håndhæve loven om at alle bilister i Frankrig skal medbringe en alkotester. (Foto: FDM)
FDM anbefaler, at man medbringer en alkotester på bilferien til Frankrig, så man undgår diskussionen med en stædig gendarm, selv om myndighederne fortsat ikke vil håndhæve loven om at alle bilister i Frankrig skal medbringe en alkotester. (Foto: FDM)

Selv om det franske indenrigsministerium i sommer vedtog en lov, der påbyder alle bilister i Frankrig at have en alkotester i bilen, kan man stadig ikke blive knaldet for at køre de franske landeveje tynde uden en alkotester i kabinen.

Baggrunden er, at de franske myndighedern nu for anden gang har udskudt håndhævelsen af den nye lov.

Ved vedtagelsen af loven oplyste myndighederne, at man først ville håndhæve loven fra november, men siden besluttede man, at man først fra 1. marts i år ville slå ned på franske og udenlandske bilister, der kørte i Frankrig uden alkotester.

Men nu oplyser Forenede Danske Motorejere ( FDM), at håndhævelsen af loven er udskudt på ubestemt tid på grund af problemer med at anskaffe godkendte alkotestere og alkotesternes pålidelighed.

- Det gør det problematisk at håndhæve lovgivningen, siger jurist i FDM, Dennis Lange.

Organisationen anbefaler dog alligevel danskerne at medbringe en alkotester i handslkerummet.

- Selvom man ikke kan få en bøde, så er det stadig gældende lov, og derfor mener FDM, at det fortsat er god idé at medbringe en alkotester i bilen i Frankrig. Så er der ikke noget at diskutere om, hvis man bliver stoppet af det franske politi. Testerne koster kun omkring 40 kroner, så det vælter ikke feriebudgettet, siger Dennis Lange fra FDM.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere