Minister bombarderet med 4.500 hundebreve

Mette Gjerskov har de sidste to-tre månder modtaget omkring 4.500 henvendelser fra frustrerede hundeejere

Mette Gjerskov har de sidste to-tre månder modtaget omkring 4.500 henvendelser fra frustrerede hundeejere. (Foto: Fødevareministeriet)
Mette Gjerskov har de sidste to-tre månder modtaget omkring 4.500 henvendelser fra frustrerede hundeejere. (Foto: Fødevareministeriet)

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) modtog onsdag et brev fra en frustreret hundeejer. Brevet indeholdt asken fra en hund, der måtte lade livet som konsekvens af hundeloven.

Brevet er dog langt fra det eneste, der er nået ministerens skrivebord.

Læs også:

Se også: Her er aske-brevet til Gjerskov

På under tre måneder har ministeren nemlig fået omkring 4.500 henvendelser - både pr mail og brev - fra hundeejere, der er utilfredse med den gældende hundelov.

Og brevene, der ofte indeholder fotos, gør indtryk på ministeren.

- Mange af brevene indeholder argumenter for at ændre loven. Og selvfølgelig er det noget, jeg tager til mig, siger Mette Gjerskov til ekstrabladet.dk.

Vil ændre loven
Brevene går ikke kun på hundeloven, men også den såkaldte skambidsparagraf, der betyder, at en hund skal aflives, hvis den skambider en anden hund eller et menneske. Og netop den paragraf ønsker ministeren at få ændret.

- Det var egentlig kun hundeloven, vi skulle evaluere til foråret. Men jeg har bedt om, at der også bliver kigget på skambidsparagraffen. Jeg tror nemlig ikke, at denne er faldet helt heldigt ud, og derfor er jeg overbevist om, at den skal ændres, siger Mette Gjerskov.

Læs også:

Se også: Minister: Modtog død hund med posten

- I dag sker aflivningen jo uden, at en hundesagkyndig nødvendigvis er inde over. Samtidig tages der ikke hensyn til, om det er en hund eller et menneske, der er blevet bidt. Det er vigtigt, at vi finder en bedre balance, tilføjer hun.

1 af 4 Hundeelskeren Lasse Bøgvad har sendt et brev med hundeaske til Mette Gjerskov. (Privatfoto)
2 af 4 Hundeelskeren Lasse Bøgvad har sendt et brev med hundeaske til Mette Gjerskov. (Privatfoto)
3 af 4 Hundeelskeren Lasse Bøgvad har sendt et brev med hundeaske til Mette Gjerskov. (Privatfoto)
4 af 4 Mette Gjerskov har de sidste to-tre månder modtaget omkring 4.500 henvendelser fra frustrerede hundeejere. (Foto: Fødevareministeriet)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere