Ulven er ude efter damer

Ekspert er sikker på, det er en ulv, der er på spil på Holstebro-kanten, og for tiden styrter sådan en rundt for at få sig en kæreste, om så det bare er en hundetæve

Ulven ved Holstebro er med en vis sandsynlighed den samme, som blev fotograferet ved Herning i forrige uge. Sådan en vandrer gerne lange afstande for at finde en kæreste, fortæller Thomas Secher fra Naturhistorisk Museum i Århus.(Privatfoto).
Ulven ved Holstebro er med en vis sandsynlighed den samme, som blev fotograferet ved Herning i forrige uge. Sådan en vandrer gerne lange afstande for at finde en kæreste, fortæller Thomas Secher fra Naturhistorisk Museum i Århus.(Privatfoto).

Seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Thomas Secher er ret sikker på, det er en ulv, som tømrermester Ib Iversen i går så og fotograferede 50 meter fra sin baghave i Stendis ved Holstebro.

- Det er en ulv. Den har alle ulvetrækkene: rimelig kort hale, kropsbygningen, ørerne, de lange ben. Jeg er ikke i spor i tvivl, siger Thomas Secher efter at have set billedet af ulven.

Læs også:

Se også: Vestjyde med ulv i baghaven
Han mener også der er en stor sandsynlighed for, at det er den samme ulv som i forrige i uge blev fotograferet i Harrild Plantage ved Herning af et overvågningskamera ved en fodringsplads for råvildt.

- Vi har lavet billedanalyse og sammenlignet med billedet af Herning-ulven. Der er rigtig mange fællestræk. Det er rimelig sansynligt, det er den samme. Den har i så fald vandret lidt over 40 kilometer, også over en lang række åbne marker.

Årstid for ulvekæresteri
- Men det er ikke noget problem for en ulv. Slet ikke når der som i Herning er tale om en hanulv. Det er lige årstiden, hvor det lugter godt af tæver i hele Jylland.

- Så sådan en hanulv som den, der blev set ved Herning, styrter fortvivlet rundt for at finde damer og piler afsted med snuden i vejret efter tæver. De går også efter hundetæver, ulven er jo en hundetype.

Bevidst parring af ulve og hunde
Parring mellem ulve og hunde er kendt flere steder i udlandet.

- Det er lidt modsætningsfyldt, men i nogle landsbyer i områder med ulve, er det velkendt at fremavle ulvelignende racer for at have nogle store stærke hunde til at jage ulvene væk.

- Her er det en meget anvendt fremgangsmåde at binde deres tæver til en pæl, indtil en ulv har været på dem, fortæller Thomas Secher.

Stor oplevelse
Fotograferingen af ulven ved Holstebro skete i går, da Ib Iversen pludelig så en ulv tæt på sit hus, da han talte i telefon med en kunde.

- Det var en stor oplevelse. Desværre gik batteriet dødt, så jeg fik kun det ene billede af den, siger han.

Se også: Formodet ulv slår til igen og æder lam i Midtjylland
Se også: Formodet ulv slår til igen og æder lam i Midtjylland
Se også: Krav: Ulven tilbage til Thy

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere