Hollywood græder over Chavez

Sean Penn, filmskaber Oliver Stone og dokumentarist Michael Moore er triste over Venezuelas præsidents død

Skuespiller Sean Penn er i sorg over præsident Chavez' død. (Foto: AP)
Skuespiller Sean Penn er i sorg over præsident Chavez' død. (Foto: AP)

Det er ikke kun Venezuelas befolkning og flere ledere fra Latinamerika, der sørger over Hugo Chavez' død. Flere af Hollywoods største stjerner er også ulykkelige.

Skuespilleren Sean Penn er blandt andet en af Chavez' sørgende venner.

- I dag har USA's folk mistet en ven, de aldrig vidste, de havde, siger han til The Hollywood Reporter.

- Jeg har mistet en ven, som jeg har været velsignet at have. Mine tanker går til præsidentens familie og Venezuelas folk, siger Penn til mediet.

Også filmskaberen Oliver Stone er bevæget over dødsfaldet.

- Jeg sørger, for han var en stor helt for flertallet af sin befolkning. Han var hadet af de etablerede klasser, men han vil forblive i historien, tweetede Oliver Stone ifølge The Hollywood Reporter.

Læs også:

Se også: Ekspert: Det betyder Chavez' død

Endelig har den provokerende dokumentarist Michael Moore senest været ude og erklære sin støtte til den afdøde præsident.

- Du hører ikke meget godt om Chavez i de amerikanske medier de næste par dage, så jeg vil sige nogle ting for at tilbyde balance i debatten, skrev Moore på sin Twitter-profil kort tid efter Sean Penn og Oliver Stones udtalelser.

- Hugo Chavez erklærede, at olien tilhørte befolkningen. Han bruge oliepengene til at udrydde 75 procent af den ekstreme fattigdom, give gratis adgang til uddannelse og sundhedsydelser, skriver Moore.

Læs også:

Samfund - 6. mar. 2013 - kl. 08:46 Skurk eller helt: Sådan vil Chavez blive husket

Den nu afdøde statsleder Hugo Chavez var kendt for at lange ud efter sine fjender med en hidsig og flamboyant retorik.

Han har blandt andet kaldt USA's præsident George W. Bush for en djævel og har anklaget den tyske kansler Angela Merkel for at have tilknytning til nazismen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere