Chavez' død kan påvirke benzinpriserne

Gas- og oliemarkedet ser med stor spænding på efterdønninger fra Hugo Chavez' død

Ifølge flere internationale analytikere kan Hugo Chavez' død få en meget kontant betydning for borgere over hele kloden.

Venezuela er nemlig en af verdens største producenter af råolie, og usikkerheden i forhold til det latinamerikanske lands næste leder kan hurtigt forplante sig til priserne, spås det.

- Uden hans karisma og karakter er det uklart, om hans efterfølge kan fastholde det system, han har opbygget, lyder det blandt andet ifølge Miami Herald fra den prisbelønnede journalist Daniel Yergin, der har beskæftiget sig indgående med energipolitik.

Læs også:

(Foto: AP) Samfund - 6. mar. 2013 - kl. 09:36 Her er Chavez' vildeste citater

Ifølge råvareanalytiker Christin Tuxen fra Danske Bank er det dog meget usikkert, hvilke konsekvenser Chavez' død får for markedet.

- Venezuela er en vigtig producent af specielt den tunge olie, men det kommer nok ikke som den store chok for markedet, at der kan være lidt usikkerhed i forhold til landets ledelse. Der kan komme nogle udsving over de næste uger, men jeg tror ikke, at det vil være særlig voldsomt, siger hun til ekstrabladet.dk og fortsætter:

Læs også:

Hugo Chavéz sammen med Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad. (Foto: AP) Samfund - 6. mar. 2013 - kl. 09:15 Chavéz havde venner i alle lejre

- Chavez' død kan dog fungere som en slags katalysator for en udvikling, der allerede er lidt igang. Det kan så at sige være endnu en faktor i forhold til en stigning på råolien, som meget vel kan komme på tale over de næste uger.







0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere