Røver fanget efter kreativ kloak-flugt

Standhaftig røver måtte gennem 150 meter kloakledning, før han skuffet blev anholdt af fynsk politi

En kvindelig kondiløber på Ejby Møllevej i Odense fik sig noget af en overraskelse, da et kloakdæksel i vejen pludseligt blev skubbet til side, og en drivvåde mand kravlede op på vejen og fortsatte fra stedet i løb.

Forud for den spøjse episode var gået et længere hændelsesforløb, hvor en mand den 30. december 2012 stjal en guldkæde til en værdi af 20.000 kroner fra Evas Guldsmed i Odense, og efterfølgende flygtede fra stedet.

Efter tyveriet flygtede manden fra stedet mod en sidegade, hvor han havde sin bil holdende. Her blev han dog indhentet af forretningens indehaver og to vidner. Efter noget håndgemæng lykkes det dog manden at vriste sig fri forfølgernes fastegreb. Han hopper ind i sin bil og flygter fra stedet. Tyveriet tager dog en uventet drejning, da det udvikler til røveri, da manden i sin iver efter at komme væk fra forfølgerne drøner sin bil mod forfølgerne, som må springe til højre og venstre for ikke at blive ramt af det vildfarne køretøj.

Kort efter finder politiet bilen, der på trods af at nummerpladerne er fjernet, hurtigt kan identificerer ejeren som herefter efterlyses.

Efter længere tids efterlysning standser politiet manden på Kochsgade i Odense. Røveren stikker i løb og flygter i første omgang fra politiet. I sin iver for at forblive ude af politiets klør, vælger manden dog en noget utraditionel flugtrute.

Stålsat på at undvige politiets anholdelse kravler flugtmanden ned i et kun 70 cm kloakrør fyldt med vand af mere eller mindre tvivlsom karakter og kun 15 cm luft i toppen. Under jorden løber røveren 150 meter i det klaustrofobiske rør.

Drivvåd og søllet ind dunsten af kloakvand var det ingen sag for politiets sporhunde at finde manden, som blev anholdt og ført til politigården, hvor han kunne låne tørt tøj.

Manden nægter at have forsøgt at køre indehaveren og de to vidner ned, og dermed nægter han sig også skyldig i røveri. Den ihærdige flygtning blev senere løsladt. Sagen skal afgøres i retten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere