Kasi-Jesper raser: Tæt på svindel!

Jesper 'Kasi' Nielsen er rasende over, at Pandora har nedskrevet værdien af hans earn out-aftale til 0 kroner

- Jeg vil ikke kalde det svindel, men det må være tæt på, siger Kasi-Jesper ovenpå Pandoras nedskrivning af den efterhånden berømte earnout-aftale. (Foto: Lars Poulsen)
- Jeg vil ikke kalde det svindel, men det må være tæt på, siger Kasi-Jesper ovenpå Pandoras nedskrivning af den efterhånden berømte earnout-aftale. (Foto: Lars Poulsen)

- Jeg vil ikke kalde det svindel, men det må være tæt på, og jeg synes, det er skræmmende over for de aktionærer, som et eller andet sted ikke tror, at Pandora skal betale nogen penge i 2015. Fordi det kommer de da til, siger Jesper Nielsen til Ritzau Finans.

Sådan er reaktionen fra Jesper 'Kasi' Nielsen, efter det imorges kom frem, at den efterhånden berømte 'earn out-aftale', som er så vigtig for den tidligere AGK-ejer, ingenting er værd ifølge Pandora.

Læs også:

Se også: Fra 518 mio til 0 kr: Så meget betyder det for Kasi

- Som jeg kan læse tallene ud af regnskaberne og med den regnestok, som jeg bruger, kan det aldrig blive under 500 mio. kr., de skal betale. Selv hvis de bliver ved med at performe så dårligt, som de gør lige nu - og det gør de jo formentlig nok, siger Jesper Nielsen, som kalder Pandora en virksomhed i afvikling.

Læs også:

Se også: Derfor får Kasi Jesper ikke en krone og Se også: Kasi Jesper får 0 kroner af Pandora

Han fortæller derudover til Ritzau, at familien nu overvejer at sagsøge Pandora for at 'have smadret vores forretning'.

- At man kan smadre den forretning er måske den største præstation i dansk erhvervslivs historie. Men det lykkes for dem ved fuldstændig at ignorere kunderne og være toparrogante over for alle i hele kæden, om det er medarbejdere eller kunder, og den ledelse skulle simpelthen på en skole, hvor de lærte at opføre sig ordentligt over for andre mennesker, siger Jesper Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere