Her er favoritterne til pavestolen

Under de røde huer skjuler der sig vidt forskellige kandidater



 

KARDINAL GIANFRANCO RAVASI, 71
Italieneren gør ikke oprør mod kirkens dogmer, men han udlægger dem hyppigt utraditionelt. Således ser han ingen adskillelse mellem Darwins lære om arternes oprindelse og fortællingen om, hvordan gud skabte verden.

Han har bragt århundreders diskussion ned på en enkelt formel: 'Først var ordet'.

- Den katolske kirke er blevet så formalistisk og kedsommelig, at den risikerer at blive irrelevant. Vi skal huske, at vi ikke kun kan kommunikere troen under gudstjenester. Det kan også opnås med 140 karakterer på twitter, har Ravasi sagt.

Han er den mest spændende af de kardinaler, som regnes blandt favoritterne, og hans åbenhed og tilgang kunst, teater og musik (også moderne) giver ham et bredt fundament og et udgangspunkt for at blande sig i alverdens diskussioner.

Læs også:

Se også: Sådan kan du blive valgt til pave

Ravasi er som Joseph Ratzinger mere kendt med studerekammeret end med forkyndelsen, men han er langt mere udadvendt og kontaktsøgende. Således deltager han gerne i diskussioner med muslimer, buddhister, protestanter, hinduer og ateister.

Betænkeligheden ved Ravasi er, at han er for popularitetssøgende.

 



KARDINAL ANGELO SCOLA, 70
Italieneren er som kardinal over Milano samtidig leder af det største katolske diocese i verden. Han er en traditionalist, som hverken vil forandre kirkens dogmer eller dens arbejdsmåde.

Mens de katolske bisper i Tyskland hopper på tungen for at finde måder, hvorpå kvinder kan inddrages mere aktivt i kirken, forsvarer kardinal Scola i afhandlinger forskellen mellem mænds og kvinders roller. Og så er det endda omstridt, hvad Paulus egentlig mente, da han fik skrevet, at kvinder skal tie i forsamlinger.

Angelo Scola vil bringe en duft af italiensk korruption med til Vatikanet. Han har været meget aktiv i lægmandsorganisationen Communion é Liberazione, der samler den politiske højrefløj og nogle af erhvervslivets spidser i Norditalien. Flere medlemmer er blevet anholdt, sigtet for korruption og bestikkelse. Organisationen er lige så omstridt som den spanske udgave, Opus Dei, og Scola har forsøgt at gå på afstand.

- Jeg tager mig af guds kirke. Hvis I vil vide noget om Communion é Liberazione, så spørg dem, sagde han vredt til journalister 26. april.

 



KARDINAL MARC OUELLET, 68
Canadieren var kardinal i Montreal, indtil han i 2010 blev hentet til Vatikanet som leder af biskopkontoret. Både menigheden og Ouellet trak vejret lettet over adskillelsen.

Under Ouellet blev det fransktalende Quebec forvandlet fra en religiøs højborg til et verdsligt samfund. Hans barndomskirke er blevet til forsamlingshus. En fadøl koster 4,75 canadiske dollar.

Ouellet er mindst lige så doktrinær som Joseph Ratzinger. Ifølge hans ældre bror, Louis, var Ouellet nærmest ved at blive stenet, da han på et offentligt møde i maj 2010 rasede mod 'dødskulturen' i form af aktiv dødshjælp og aborter. Ouellet er også modstander af ægteskaber mellem mennesker af samme køn.

Som ung var Ouellet meget aktiv, både med jagt, fiskeri og ishockey. Han var stjernen på sit hold, men ødelagde et knæ, så han måtte stoppe karrieren. Så valgte han religionen.

- Jeg ønskede at give mit liv til noget vigtigt, og tro havde altid været en del af mit liv, fortalte han til avisen Le Soleil.



 





KARDINAL PETER TURKSON, 64
Ghaneseren har erfaring med missionsarbejde, og indtager desuden en mindre stilling i Vatikanet. Han vil gerne være den første sorte pave, og det er et problem for ham, at han i offentlige interviews nærmest har søgt stillingen. Den slags er ikke velset, for det er helligånden, der vejleder kardinalerne om pavevalget.

Peter Turkson har desuden kontroversielle holdninger om homoseksualitet, idet han forsvarer de ofte brutale afstraffelser, der kan forekomme i Afrika. Han siger nærmest direkte, at homoseksualitet kun er et problem for den hvide race.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon har i en tale sagt, at man bør respektere seksuelle mindretal. Turkson svarede, at der skam er forskel på moral og menneskerettigheder.

Vælges han som pave, vil det skabe ny dynamik i kirken, dels på grund af hans alder, og dels på grund af hans geografiske baggrund. Og Turksons holdninger vil ikke genere det store flertal af dogmatiske kardinaler.



 

KARDINAL LEONARDO SANDRI, 69

Argentineren er langt fremme i snævert felt af latinamerikanere, men Leonardi Sandri har tjent i så mange år i Vatikanet, at han nærmest betragtes som en italiener. Sandris karriere har bragt ham til lande som Venezuela, Mocambique og USA. Det sidste er vigtigt, da han han regne med opbakning fra engelsktalende kardinaler.

Johannes Paul var en stor forkynder, Benedict en stor teolog, men Sandri vil først og fremmest udfylde rollen som regeringschef i Vatikanet. Han er kendt for at få tingene gjort, at 'få togene til at køre til tiden', som en iagttager skrev om ham. Det vil være en forandring efter nogle vanskelige år, hvor Vatikanet blev plaget af skandaler.

Teologisk placeres Sandri lige midt i kirken. Han har ikke meninger, der kan forskrække konservative kardinaler, så han kan stå stærkt som en kompromiskandidat, når helligånden skal hjælpe kardinalerne til at finde et totredjedeles flertal.

Personligt er Sandri kendt som en venlig mand med udpræget sans for humor.



 



KARDINAL CHRISTOPH SCHÖNBORN, 68

Østrigeren vakte for alvor opmærksomhed i den katolske kirke, da han genindsatte et medlem af et meningsråd, som levede i parforhold med en anden mand. Den lokale præst havde smidt ham ud. Affæren endte med, at det var præsten, der pakkkede sit gode tøj og gik.

Schönborn tog ikke stilling til homoseksualitet, men sagde, at 'det er bedre at leve i et parforhold end i promoskuitet'. Hans handling skabte ham ikke nødvendigvis venner blandt dogmatiske kardinaler.

I det hele taget er Schönborn kendt for at handle impulsivt og på en måde, der kan bringe ham i forlegenhed. Hans forsvar for 'intelligent design' har fået ham ud i rodede forklaringer. Det er læren om, at gud skabte planter og dyr og mennesker præcist, som de er i dag. USA's højesteret har afvist teorien som upassende for undervisning i skolerne.

Schönborns kandidatur svækkes af, at østrigske gejstlige angriber cølibatet. Kardinalen har ikke ro i sin egen kirke.

 



KARDINAL ANGELO BAGNASCO, 70

Italieneren har op til konklavet brugt enhver lejlighed til at understrege, at han er lige så dogmatisk som panserpaven Benedict XVI. Bagnasco er formand for de italienske biskopper. Han har valgt at udøve sit embede fra dioceset i Bologna, som netop har uddelt en pjece, der advarer mod 'falske prædikanter' i en tid, hvor 'folket er beruset af frihed'.

Bagnasco hylder Benedict for 'aldrig at vige tilbage', når det gælder om at udlægge troen i forhold til nutidens leveformer, herunder 'den frie vilje, friheden, verdsliggørelsen og alle de moralske spørgsmål'. Han sammenligner homoseksualitet med incest og pædofili. Velbekomme.

Vælges Bagnasco vil det især fremkalde skuffelse blandt katolikker i Nord- og Vesteuropa.

Politisk set har Bagnasco placeret sig i centrum, og han vakte opsigt, da han i 2010 hårdt angreb daværende ministerpræsident Silvio Berlusconi, dennes embedsførelse og livsførelse. Han betragter klovnen Beppe Grillos gode valg som en velfortjent advarsel til politikerne.



 



KARDINAL SEAN O'MALLEY, 68

Amerikaneren vil være et overraskende valg, men Sean O'Malley har gode forbindelser til europæiske kardinaler og til den latinamerikanske kirke. Han genopbyggede et forfaldent spansk-katolsk center i hjembyen Boston og taler flydende spansk og portugisisk.

O'Malley er capuciner og går helst i den fromme ordens beskedne kutte. Han er kendt for at have en veludviklet sans for humor, og så er han en fortæller af guds nåde.

Yndlingshistorien er, da han som ung prædikede for nogle fanger i en fængsel i Pennsylvania. Han tog udgangspunkt i englen, der befriede en fange, og dagen efter skete der en større fangeflugt. Den unge O'Malley blev kaldt til skideballe hos sine overordnede efter en klage fra fængselsvæsnet.

Sean O'Malley er en forkynder, der er tæt på folk. Og det var ham, der blev sat til at genoprette kirkens renome efter pædofiliskandalerne. O'Malley fik bragt orden i forholdene i Florida, i hjembyen Boston og i Irland.



 

KARDINAL TIMOTHY M. DOLAN, 63

Amerikaneren blev hurtigt udnævnt til favoritten fra USA, men siden har betænkelighederne meldt sig. Dolan er ung i forhold til embedet. Hvis hans udnævnelse viser sig at være en fejltagelse, kan kirken hænge på ham i tyve år eller mere. Og en pave Dolan vil ikke være uden risiko. Han har en tendens til at lade munden løbe, gerne foran en mikrofon.

Dolan er populær hjemme i New York. Han står for baseball, hotdogs og øl, men undlader helst at tage stilling til mere kontroversielle emner, f.eks. om sygesikringen for ansatte i katolske institutioner også dækker svangerskabsforebyggelse.

Som kardinal over New York har Dolan ikke udvist større administrative evner, og da han heller ikke har en bred teologisk baggrund, er hans valg ret usandsynligt. Selv siger han:

- De folk, der tror, jeg bliver pave, ryger marijuana.

 



KARDINAL DONALD WUERL, 72

Amerikaneren er som kardinal i Washington vant til at omgås magten, men han er mere kendt i Washington end i Vatikanet. Alligevel er han nævnt som en mulig pave. Han er loyal over for kirken, han maser sig ikke frem i rampelyset, og han er kendt for sin nul-tolerance over for kirkens misbrug af kordrenge.

Det er egenskaber, der kan på konklavet til at tippe over til Wuerls fordel, men hans amerikanske trosfæller er ikke imponerede over hans karisma. Han savner både opbakning i Vatikanet og sprogkundskaber, men herrens veje er uransagelige, og Wuerl handles som en kompromiskandidat.

Wuerl er vant til at omgås medierne, og i et interview med National Catholic Reporter (det kunne ligne en ansøgning) fremhæver han, at kirken også skal bruge medierne. Wuerls dagsorden er først og fremmest missionsvirksomhed. Han vil bringe gud tilbage til moderne mennesker.

- Vi skal udlægge troen med alle dens krav fra prædikestolen, men når vi træder ned fra den, skal vi også kunne møde mennesker, hvor de er, og ledsage dem.



Fotos: AP, Polfoto og Abaca

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere