TV: Dykker-babe på svømmetur med hvidhaj

Model- og haj-elsker, Ocean Ramsey, vil vise, at hvidhajer slet ikke er så frygtindgydende, som folk går og tror

Hvidhajer får mange mennesker til at tænke på blodhungrende væsner med skarpe tænder, som bare venter på at gnaske løs i den første person, der svømmer i nærheden.

Men den amerikanske model og haj-elsker med det passende navn, Ocean Ramsey, forsøger i en ny video at give den store fisk et imageløft.

Se også:

Samfund - 21. jan. 2013 - kl. 11:00 TV: Mand hiver haj i halen - og redder små børn

Her tager hun en svømmetur i Den Mexicanske Golf sammen med en hvidhaj, som hun med fred i sindet holder i finnen.

Det gav hende en blandet følelse af 'fantastisk glæde og åndenød'.

- Vi ville vise, at det her, er hvordan hajerne er i virkeligheden. Ikke som i Hollywood-film, hvor du drypper blod i vandet og lader dyrene gå amok, siger Ocean Ramsey til australske Daily Telegraph.

- Man har en instinktiv frygt, når man ved, hvad dyrene er i stand til at gøre, men det er svært at beskrive, hvordan det føles at være i selskab med sådan et fantastisk, stort dyr. Jeg føler mig utrolig priviligeret, at være kommet så tæt på, siger hun.

Ikke uden risiko
Ocean Ramsey observerede hvidhajernes adfærd i et bur i to dage, inden hun svømmede med dem på åbent vand. Folk, der har set hendes video, har nu døbt hende 'haj-hviskeren'. Andre kalder hende slet og ret for 'vanvittig'.

Se også:

Verden på vrangen - 14. dec. 2012 - kl. 09:06 TV: Vild joke! Skubber kammerat ud til haj

Oceans undervands-flirt med hajerne er bestemt heller ikke uden risiko, mener Amy Wilkes fra Sydney Sea Life Aquarium, der selv har svømmet med flere hajer:

- Det er farligt. Hun svømmer med et meget stort rovdyr. Men det er vigtigt at huske på, at hajer ikke altid svømmer rundt for at finde mennesker at spise, siger hun.

- Det er en kalkuleret risiko. Jeg ville ikke anbefale eller opfordre folk til at gå ud og svømme med de her dyr, siger Amy Wilkes, der ikke mener man kan forudsige hajernes adfærd.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere