Se, dét her er en gigant-guldfisk!

Gigant-guldfisk fundet i USA, imponerer ikke i den hjemlige andedam

Morten Juul med sin 57 centimeter præmie-guldfisk, der vejede 3,8 kilo. (Privatfoto)
Morten Juul med sin 57 centimeter præmie-guldfisk, der vejede 3,8 kilo. (Privatfoto)

Den 46 centimeter lange og 1,9 kilo tunge gigant-guldfisk, som netop er blevet fundet i Lake Tahoe i USA, kan ikke imponere i den hjemlige andedam.

I hvert fald ikke den 36-årige lystfisker Morten Juul.

- Overhovedet ikke. Det er jo en lille guldfisk, den der. Sådan ser de jo alle ud, der hvor vi fisker, fortæller Morten Juul til ekstrabladet.dk.

Helt præcist hvor det er, vil han ikke ud, da stedet så bliver overrendt.

- Men det er en privat sø et sted på Vestsjælland, siger Morten Juul, som for fire år siden trak en ordentlig krabat op af vandet.

Den målte 57 centimeter og vejede 3,8 kilo - altså det dobbelte af den, der er blevet fundet i Lake Tahoe.

Se også: Foto: Miljøforskere finder gigant-guldfisk

Og det vrimler angiveligt med gigant-guldfisk i den hemmelige sø. Og til april holder Morten Juul 17 dages ferie for at gå benhårdt efter at slå verdensrekorden, som lige nu vejer 4,25 kilo.

Det menes, at tilstedeværelsen af de store guldfisk skyldes, at de blev hældt ud i søen, da et gartneri i området lukkede. Det har nu skabt en helt unik bestand af de store fisk, der normalt lever i en lille bowle.

- Guldfiskene er så meget større end normalt, at der tale om en biologisk sensation. Jeg har haft en biolog med oppe ved søen, som var fyr og flamme. Specielt fordi de er så unge.

Guldfisk vokser normalt efter forholdene.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere