Slagtehus politianmeldt for hestefusk

Fødevarestyrelsen politianmelder slagteri for at blande hestekød i oksekød uden at oplyse det til kunderne

Gennem 25 år har  Niels Juul Nielsen drevet dette slagteri ved Skanderborg. efter et kontrolbesøg, har fødevarestyrelsen fået mistanke om, at der blandes hestekød og oksekød. (Foto: Ernst van Norde).
Gennem 25 år har Niels Juul Nielsen drevet dette slagteri ved Skanderborg. efter et kontrolbesøg, har fødevarestyrelsen fået mistanke om, at der blandes hestekød og oksekød. (Foto: Ernst van Norde).

Hårby Slagtehus i Skanderborg er blevet meldt til politiet af Fødevarestyrelsen for at blande både hestekød og svinekød i oksekød.

Det bekræfter lederen af Fødevarestyrelsens Rejsehold, Michael Rosenmark, over for tv2.dk.

- Jeg kan bekræfte, at vi har politianmeldt virksomheden, fordi de har vildledt deres kunder i forbindelse med salg af hestekød, siger Michael Rosenmark til tv2.dk.

I kontrolrapporten fra besøget på Hårby Slagtehus den 13. februar kan man således læse:

'Privat og virksomhedskunder har bestilt oksekød og modtaget produkter bestående af blandede dyrearter, herunder hakket oksekød iblandet hestekød og/eller sokød'

Det er ikke i sig selv ulovligt at blande heste- og oksekød, hvis blot kunder og slutforbrugeren i pizzeriaet får klar besked om, hvad de køber.

Slagteriet har tidligere fortalt, at de restauranter, som er kunder i slagteriet, var orienteret om, at firmaets 'pizzakød' både indeholder kød fra hest og okse. Kødet blev solgt under navnet 'pizza-hak'.

Ekskluderet af brancheforeningen
H.S. Slagteriet i Skanderborg, kendt som Hårby Slagtehus, er drevet af Niels Juul Nielsen gennem 25 år. Slagteriet, der har 26 ansatte, blev for to måneder siden ekskluderet af brancheforeningen Danske Slagtermestre.

- Fødevaresikkerhed og hygiejne er i fokus hos os, og vi skred til eksklusion, for her overkred de vores grænse, sagde formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Lausten tidligere til ekstrabladet.dk om ekskluderingen.

Hestekød er ikke farligt eller usundt for mennesker. Men i Frankrig er der konstateret hestekød, som muligvis er solgt til menneskeføde, og som har indeholdt medicinen pehnylbutazon, som kan være skadelig for mennesker.

Fødevarestyrelsens Rejsehold har haft særligt fokus på sammenblandet kød efter skandalen om hestekød i okselasagne og flere andre færdigretter, som er havnet i europæiske og danske frysediske.

Læs også:

Gennem 25 år har  Niels Juul Nielsen drevet dette slagteri ved Skanderborg. efter et kontrolbesøg, har fødevarestyrelsen fået mistanke om, at der blandes hestekød og oksekød. (Foto: Ernst van Norde). Fødevarer - 15. feb. 2013 - kl. 16:36 Slagteri i Skanderborg mistænkt for hestekødsfusk

Læs også:

Se også: Her er listen over mistænkte hestekødsprodukter

Læs også:

Se også: Fødevarestyrelsen ser på pizzamenuer i det jyske

Læs også:

Se også: Verdens største koncern finder hestekød

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere