Universitet søger studerende til at sniffe kokain

Et velrennomeret universitet i England søger studerende til at sniffe kokain i forbindelse med et forskningsprojekt

Universitetet King's College London søger studerende til at sniffe kokain i forbindelse med et forskningsprojekt. (Foto: Johnny Frederiksen)
Universitetet King's College London søger studerende til at sniffe kokain i forbindelse med et forskningsprojekt. (Foto: Johnny Frederiksen)

De studerende på King's College London, der altid har tænkt på at sniffe kokain, men aldrig gjort det, har nu en gylden mulighed for ikke bare at prøve det, men også for at tjene lidt lommepenge på det.

Universitetet har nemlig i torsdags i forbindelse med et forskningsprojekt, sendt en mail ud til sine studerende med en efterlysning på sunde mænd i alderen 25-40 år til at sniffe kokain.

Det skriver The Independent.

Målet med forsøget er at undersøge, hvordan kokain spreder sig i legemet.

Efter at forsøgspersonen har sniffet kokainen, skal han over 3 måneder møde op fem gange, hvor der vil blive taget prøver af hans blod, urin, hår, sved og mundvæske.

Dem, der har en svaghed for kokain i weekenderne, kan dog ikke få lov til at være med i forsøget.

Nogle af kravene er nemlig, at vedkommende ikke normalt tager stoffer, er i god fysisk form og ikke har nogen sygdomme.

Hvis man er villig til det, bliver man altså også økonomisk kompenseret for den tid tid, der bruges på forsøget.

Du kan læse mailen her.

En talsperson for Kings College London sagde i går til avisen:

- Dette er et vigtigt videnskabeligt projekt for at undersøge, hvordan kokain spredes gennem den menneskelige krop. Alle relevante etiske godkendelser blev modtaget til denne undersøgelse. Undersøgelsen vil blive gennemført under det højeste niveau af medicinsk opsyn og dygtige læger.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere