Voldsom fejl bag betalingskort-nedbrud

Flere danskere har i løbet af dagen haft store problemer med deres hævekort og netbank

Det er blandt andet brugere af mastercards, der har haft problemer i formiddag. (Foto: Colourbox)
Det er blandt andet brugere af mastercards, der har haft problemer i formiddag. (Foto: Colourbox)

I dag har flere danskere haft store problemer med at betale med deres betalingskort, og hvis de skulle bruge deres netbank.

Det skyldtes et nedbrud i JN Data, som administrerer flere pengeinstitutters it.

- Fra kl. 10.09 har basale services på JN Datas centrale platform været afbrudt. Problemet berørte Nykredit, BEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center), samt i mindre omfang Jyske Bank, siger Erling Jensen, der er administrerende direktør i JN Data til ekstrabladet.dk.

Derfor har mange pengeinstitutter været ramt i dag. Ekstrabladet.dk har løbende igennem dagen fået henvendelser fra folk, der f.eks måtte efterlade deres varer i supermarkeder, fordi de ikke kunne betale med deres kort.

Læs også:

Se også: Betalingskort afvist på stribe

Årsagen til fejlen har JN Data nu identificeret, og det skyldes kort sagt en softwarefejl.

- Vi har ikke set det før, men der kan altid ske nogle fejl. Denne her var voldsom, fordi det var en central komponent der fejlede, siger Erling Jensen, der har haft en travl lørdag.

Problemet blev løst hen af eftermiddagen, og nu skulle der ikke være noget galt.

- Der er ikke længere nogen problemer i Danmark, men Norge og Sverige kan nogle pengeinstitutter stadig være lidt berørte, siger han.

Derfor skulle der ikke være noget i vejen for at tage ud af shoppe i morgen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere