120.000 får 1,97 procent mere i løn

120.000 ansatte i Danske Regioner får 1,97 procent mere i løn over de næste to år. Det bekræfter forhandlerne, der er blevet enige om en ny overenskomst

Derudover er parterne enige om at afsætte 0,25 procent til de decentrale forhandlinger.

Det bekræfter regionernes topforhandler Jens Stenbæk og topforhandleren for KTO-området, Anders Bondo Christensen, over for Ritzau.

- Jeg er sådan set tilfreds. Det er som forventet, når vi ser på de forlig, der er indgået på andre områder. Det er samme ramme, og vi har ikke kunnet sætte næsen op efter mere, siger Anders Bondo Christensen.

Det er KTO, Akademikernes Centralorganisation, KTO og FOA, der nåede til enighed med Danske Regioner om en ny overenskomst. FOA's formand Dennis Kristensen siger om resultatet:

- Forliget er et kriseforlig, som ligger på linje med forliget for de ansatte i kommunerne. Dermed er der desværre tale om et lige så magert forlig, at der er en risiko for, at reallønnen kan komme i fare, hvis priserne stiger for meget, siger Dennis Kristensen.

Danske Regioner kalder forliget fornuftigt.

- Vi har indgået et fornuftigt forlig, som selvfølgelig er præget af den økonomiske situation. Jeg synes, der er gode elementer i forliget.

- På en række områder skal vi i fællesskab forsøge at videreudvikle samarbejdet om arbejdspladserne i regionerne både til gavn for patienterne og medarbejderne, siger Jens Stenbæk - chefforhandler for regionerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere