Avis: Homo-netværk årsag til Pavens exit

Det var ikke helbredsproblemer, der forårsagede Pave Benedikt XVI's afgang, hævder italiensk avis

En ny rapport kaster nyt lys over Pavens exit. (Foto: AP)
En ny rapport kaster nyt lys over Pavens exit. (Foto: AP)

I kølvandet på Pave Benedikt XVI's tilbagetræden som den katolske kirkes overhoved florerer det nu med alternative forklaringer på den usædvanlige beslutning.

Officielt lyder forklaringen, at Pavens afgang skyldes helbredsmæssige årsager, men det er langt fra hele sandheden, skriver flere italienske aviser - heriblandt den italienske avis La Repubblica.

Læs også:

Se også: Paven: Derfor træder jeg tilbage før tid

Tværtimod spiller en hemmelig homo-ring i Vatikanet et stor rolle, forlyder det.

Historien skulle angiveligt være kommet frem igennem et læk af en hemmelig rapport udfærdiget af tre kardinaler (populært benævnt Vatileaks, red.), der beskriver netværket af homoseksuelle præster i Vatikanet, hvoraf enkelte af dem skulle være blevet afpresset af udenforstående personer.

Den katolske kirke forbyder ikke i sig selv homoseksualitet, men alligevel gør Vatikanet en stor indsats for at undgå homoseksuelle præster i Vatikanet. Homoseksuelle mænd bliver således nægtet at læse til præst via en regel, der ifølge The Guardian blev indført af Benedikt XVI, og derfor har kirken for alt i verden ville undgå en offentliggørelse af rapportens indhold.

I rapporten beskrives en række hemmelige mødesteder for de homoseksuelle præster, der angiveligt er stimlet sammen i blandt andet en sauna i en forstad til Rom, en skønhedssalon i det centrale rom og i en villa, der blev brugt af den italiensk ærkebiskop.

Ifølge en anden italiensk avis Corriere della Sera er rapportens indhold 'forstyrrende'. Avisen skriver, at rapporten er lavet af kardinalerne Julian Herranz, Salvatore De Giorgi og slovakiske Jozef Tomko.

Læs også:

(Foto: AP) Samfund - 11. feb. 2013 - kl. 11:52 Paven træder tilbage

Ifølge den britiske avis The Guardian vil Vatikanets talsmand hverken be- eller afkræfte eksistensen af den omtalte rapport, der omhandler afpresning af homoseksuelle, katolske præster.

- Hverken kardinalernes kommision eller jeg vil bidrage med kommentarer, der kan af- eller bekræfte denne sag. Enhver må pådrage sig sit eget ansvar. Vi har ikke tænkt os at følge op på observationer, der må være gjort i den anledning, lød det fra Federico Lombardi, der fortsætter:

- Denne rapport skaber en spænding, som står i modsætning til, hvad paven og kirken vil have.

Ifølge La Repubblica fremgår det slutteligt af rapporten, der består af to bind på 300 sider med rødt omslag, at pavens beslutning om at trække sig skulle være blevet truffet 17. december - samme dag, hvor han fik udleveret rapporten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere