Katolikker kan få fortrydelsespille

De tyske biskopper åbner for svangerskabsforebyggelse

63 katolske tyske biskopper er blevet enige om, at fortrydelsespillen godt kan tillades, skriver tv-stationen ARD. Dermed har de taget et stort principielt skridt ved at tillade svangerskabsforebyggelse under visse omstændigheder.

Pave Benedict XVI er hårdnakket modstander af svangerskabsforebyggelse. Han sagde bl.a. under et besøg i Afrika, at 'kondomer ikke er løsningen på hiv-problemet'. Men den katolske kirke i Tyskland er under pres, og det er derfor er bisperne nu tager det første tøvende skridt.

Fortrydelsespillen kan tages dagen efter et samleje. Bisperne vil nu tillade de mange katolske hospitaler og klinikker, at pillen kan gives til ofre for voldtægt.

Der er den krølle på deres beslutning, at pillen må 'gives hvis den forebygger svangerskab, men ikke medfører abort'. Dermed mener bisperne, at pillen skal gives så tidligt, at den virker, inden spermatozoerne har befrugtet et æg. Dermed undgår bisperne at formelt at acceptere abort, men det er lidt svært at se, hvordan nogen kan spore, hvor langt spermatozoerne er nået frem.

Baggrunden for beslutningen er en voldsom kritik, der opstod, at to katolske sygehuse i Köln nægtede at give en fortrydelsespille til en ung kvinde, der havde været udsat for voldtægt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere