Kløede sig i skridtet - blev anholdt

Det endte i husspetakler, da 30-årig amerikaner stak hånden i bukserne

Ronald Howard (politifoto)
Ronald Howard (politifoto)

Når det klør, så klør det.

Således også hos 30-årige Ronald Howard i Florida.

Han sad såmænd i sofaen og 'kradsede på sine testikler', som der står i politirapporten.

Hans kæreste, 25-årige Shalamar Petrarca, var ved sætte sig til bords og fandt Ronalds opførsel 'ubehøvlet og ubehagelig'.

Det hele endte i en gang husspetakler. Shalamar har fortalt betjente fra Manatee County Sheriff’s Office at manden - trods kløen - rejste sig og gik helt tæt på hende, mens han skreg, at hun skulle lade være med 'at dømme ham'.

Han skulle efterfølgende havde smidt hende ud, undervejs kom hun til skade med den ene ankel.

Howard forklarede, at han var blevet slået ved det ene øje 'for at klø sine boller' og at han skubbede hende ud af hjemmet 'i selvforsvar'.

Skaderne - hvis man ser bort fra eventuelle ridser i skridtet - er overordentlig begrænsede, fremgår det af politirapporten. Der er ikke skader i ansigtet på Howard, mens Shalamar kunne fremvise 'en skramme på benet, som stemte overens med hendes forklaring'.

Den 30-årige mand blev anholdt og fængslet i Manatee County jail . endnu er der ikke fastsat nogen kaution.

Så måske kan han sidde i fred og ro med hånden i bukserne frem til restmødet, der er fastsat til 21. marts.

1 af 2 Shalamar Petraca (politifoto)
2 af 2 Ronald Howard (politifoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere