Medbring våben og få rabat på pizza

Pizzeria-ejer i USA giver 15 procent rabat til bevæbnede kunder

Nu skal mor ha' pizza - med rabat (Foto: AP)
Nu skal mor ha' pizza - med rabat (Foto: AP)

Mens vi her i landet mest diskuterer i hvor stort et omfang der er hest eller æsel i vores pizzaer, så er 'retten til at bære våben' fortsat det store debat-emne i USA.

Ejeren af 'All Around Pizza' i Virgina Beach har taget ganske skarpladte argumenter i anvendelse.

Siden fredag har bevæbnede kunder fået en rabat på 15 procent.

Jay Kaze begrunder sit initiativ med, at han støtter amerikanernes ret til at bære våben.

Oprindelig var det hans plan at rabatten skulle være for en begrænset periode, men siden tilbuddet startede har omkring 80 procent af kunderne medbragt våben. Så nu overvejer han om det skal være permanent.

En enkelt kunde medbragte ligefrem en AK47 - men det gav ham ikke, så vidt vi ved, en større rabat.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere