181 kroner for en muffin hos SAS

Hvis du føler trang til en muffin ombord på et SAS-fly, så koster det 181 kroner, hvis du betaler med SAS-point

En muffin koster 181 kroner ombord på et SAS-fly, hvis man betaler med bonuspoint. (Foto: Johnny Frederiksen)
En muffin koster 181 kroner ombord på et SAS-fly, hvis man betaler med bonuspoint. (Foto: Johnny Frederiksen)

Når man flyver med SAS, har man mulighed for at købe mad, snacks og drikkevarer ombord. Man kan blandt andet betale med kort, forskellige valuta eller med sine hårdt opsparede bonuspoint.

Det kan dog være en rigtig dyr fornøjelse at betale med SAS-point.

Det skriver rejseliv.dk, som har omregnet bonuspoint-priserne til danske kroner for flere varer via SAS' egen hjemmeside.

Den viser f.eks, at en menu bestående af en øl og en pose peanuts koster 322,28 kr med bonuspoint, men kun 40 kroner, hvis man betaler med kreditkort eller kontant.

En muffin koster normalt 25 kroner, men i stedet 181 kroner, hvis man bruger bonuspointene.

Pressechef fra SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, medgiver, at prisen er høj, hvis man omregner point til kroner.

- Der er jo ingen, der er tvunget til at købe med bonuspoint, kan man sige. Når man oversætter point og kroner direkte, kan det blive en hamper pris, men man kan ikke sammenligne point og pris en til en. Det er ikke kroner, vi snakker. Det er point, og det er noget andet, siger pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, til Rejseliv.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere