Leder intensivt efter bortført familie

- Næppe sammenhæng mellem kidnapning og militært engagement i Mali, siger minister

Camerouns militær har indledt en intensiv eftersøgning efter de syv franske familiemedlemmer, der tirsdag blev bortført i Cameroun og nu angiveligt er blevet ført over grænsen til Nigeria.

Læs også:

Se også: Piratekspert: USA eller England ville ikke lade dem sidde i 750 dage

De bortførte er et ægtepar, der rejser sammen med mandens bror og deres fire børn på fem, otte, 10 og 12 år.

Læs også:

Se også: Dansker: Vi var tæt på kidnappede franskmænd

Familiefaderen er ansat i energiselskabet GDF Suez i Cameroun, hvor de har boet siden 2011.

Det formodes, at den islamistiske terrororganisation Boko Haram i Nigeria står bag kidnapningen.

Militærhelikoptere i luften
Camerouns præsident, Paul Biya, har sendt militærhelikoptere i luften for at lede efter den fransk familie og har skærpet sikkerheden for udenlandske statsborgere i Cameroun.

Familien blev kidnappet i det nordlige Nigeria tæt på den nigerianske grænse.

Camerouns regering er angiveligt i tæt kontakt med både Frankrigs regering og Nigerias regering i bestræbelserne på at få afsluttet gidselaffæren så hurtigt som muligt.

Minister: Næppe forbindelse til Mali
Kidnapningen kommer netop som flere tusinde franske soldater deltager i en militær aktion i det vestafrikanske land Mali, hvor franskmændene er i kamp med islamiske ekstremister, der har erobret en del af Mali.

Læs også:

Se også: Ekspert: Flere afrikanske stater ramt af kidnapningsbølge

Men Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, afviste tirsdag en sammenhæng:

- Der er muligvis tale om grupper, der dyrker den samme fundamentalisme. Og de benytter de samme metoder, hvad enten det er i Mali, Somalia eller Nigeria. De ønsker at skabe en lovløs zone fra Atlanterhavet over den sydlige del af Sahara til Sudan. Men jeg tror ikke, at der er en sammenhæng mellem kidnapningen og Mali, siger Jean-Yves Le Drian til fransk tv.

Frankrigs regering har efter kidnapningen advaret franskmænd mod at opholde sig i det nordlige Cameroun.

Læs også:

Se også: Terrorgruppe kan have bortført familie i Cameroun

En dansk mand, journalisten Henri Nissen, var tæt på den kidnappede familie, kort før de blev kidnappet.

- Det er meget underligt, for vi har spist morgenmad med dem og lært dem lidt at kende. Og man kan ikke lade være med at bekymre sig for, hvad der sker med dem, sagde Henri Nissen tirsdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere