Livsfarlig mission for at fange en fisk

Det er ikke let at hive en stør på omkring 45 kilo op fra dens våde omgivelser. Kun få personer får tilladelse, og sætter deres liv på spil for at fange fisken

En gruppe amerikanske mænd, sætter ære i at sætte deres liv på spil for at fange en truet fisk.

Fiskerne har fået udstedt en sjælden tilladelse til at udføre deres livsfarlige sport - at skære hul i isen, for at hive en stør, der vejer op mod 45 kilo, op til overfladen.

Sæsonen til deres specielle aktivitet varer kun et par uger i februar, hvor gruppen vover sig ud på den frosne sø, Lake Winnebago, i Wisconsin i deres bil.

Se også:

Samfund - 29. dec. 2012 - kl. 12:05 TV-kavalkade: Kæmpe-stør, mega-tun og livsfarlige hajer

Her bruger de en motorsav til at skære præcist igennem den tykke is, som det kræver tre mænds styrke at skubbe af vejen.

Herefter har de fri bane til at bruge et spyd til at fange støren, som meget vel kan være mere end 40 år gammel.

Flere braser igennem
Fotografen Ivo Berg, der har fulgt fiskerne siger ifølge Daily Mail, at der kun sjældent bliver givet tilladelse til at udføre jagten på støren, og at det kun sker på særligt udvalgte søer:

- Det er farligt at køre ud på isen, og hvert år er der folk, der braser igennem og drukner, siger han.

Alle fiskere med et licens til at fange fisken, må kun snuppe en enkel stør op fra vandet. Alle fisk skal registreres af myndighederne og fiskeren kan risikere en bøde, hvis fisken er for lille.

Se også:

Anden sport - 27. jul. 2012 - kl. 09:08 TV: Fangede 100 år gammel kæmpe-stør

Det er dog ikke for at blive rige, at fiskerne begiver sig ud på stør-jagt:

- De fleste tager fisken med hjem og spiser den, siger Ivo Berg.

Se et tv-klip om en gruppe størfiskere over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere