Nordkorea truer med 'endelig ødelæggelse'

Kim Jong-Uns regime fortsætter med at forarge resten af verden med trusler om krig og konflikt

Der er ikke forsoning at spore i Nordkoreas ytringer. (Foto: AP)
Der er ikke forsoning at spore i Nordkoreas ytringer. (Foto: AP)

I kølvandet på februars måneds kontroversielle atomprøvesprængninger udviser Nordkorea ingen tegn på at nedtone den konfrontatoriske retorik.

Snarere tværtimod.

Se også:

Politik - 20. feb. 2013 - kl. 15:10 Nordkoreas nye propaganda-film: Obama i flammer

Under FN's nedrustningskonference i Geneve i går besluttede Nordkoreas diplomatiske udsending, Jon Yong-ryong, sig således for at komme med endnu flere trusler til omverdenen - og især naboerne Sydkorea.

- Som ordsproget siger: En nyfødt hvalp frygter ikke tigeren. Sydkoreas uberegnelige adfærd bærer bud om dets egen endelige ødelæggelse, lød det fra talerstolen, da Jon Yong-ryong holdt sit indlæg under konferencen, skriver det internationale nyhedsbureau Reuters.

Ved samme lejlighed benyttede han også chancen til at forklare, at Nordkorea havde handlet i selvforsvar. Og samtidig sendte han en klar besked til USA om, at de bør afholde sig fra 'fjendtlige' svar på Nordkoreas seneste atomprøvesprængninger.

Læs også:

Se også: Turismen boomer i Nordkorea - siger Nordkorea

- I så fald har Nordkorea intet andet valg end at tage både et andet og et tredje skridt, lød det.

Udtalelserne forårsagede øjeblikkelig fordømmelse blandt de andre medlemslande - heriblandt Storbritannien, der kaldte truslerne for 'fuldstændig uacceptable'.

Også USA's ambassadør i FN, Susan Rice, var klar i mælet.

Læs også:

Se også: FN vil straffe Nordkorea efter atomtest

- Det kan ikke toleres, at vi tillader udtalelser, der refererer til andre medlemslandes destruktion, sagde hun ifølge Reuters.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere