Katolsk ja til fortrydelsespille

De tyske biskopper gør sig uafhængige af Vatikanet i afgørende trosspørgsmål

Kardinal Joachim Meissner, Köln, er ikke ligefrem kendt som liberal, men efter en lokal skandale, hvor et voldtægtsoffer ikke måtte få en fortrydelsespille, vil han nu tillade dem. (Foto: DPA)
Kardinal Joachim Meissner, Köln, er ikke ligefrem kendt som liberal, men efter en lokal skandale, hvor et voldtægtsoffer ikke måtte få en fortrydelsespille, vil han nu tillade dem. (Foto: DPA)

Tysklands katolske biskopper er på vej med en accept af fortrydelsespillen, som kan tages dagen efter et samleje for at forhindre svangerskab.

Kardinal Joachim Meissner, Köln, har allerede tilladt fortrydelsespillen.

Forhindrer befrugtning
- I tilfælde af en voldtægt er et sådant præparat etisk forsvarligt, hvis det forhindrer en befrugtning, har kardinalen sagt.

Udtalelsen kom efter en skandale i Köln, hvor en voldtaget kvinde blev afvist af to katolske hospitaler, da hun bad om en fortrydelsespille. De tyske kirker beskæftiger i alt 1,5 millioner ansatte i kirker, hospitaler og skoler.

Læs også: Se også: Voldtægtsoffer nægtet fortrydelsespille Voldtægtsoffer nægtet fortrydelsespille

Den katolske kirke i Tyskland er i tilbagegang, især på grund af holdningen til kvinder, svangerskabsforebyggelse, abort, skilsmisser og homoseksuelle. Derfor betragtes kardinal Meissners udtalelser som et stort gennembrud.

Ærkebiskop venter enighed
66 tyske biskopper er i disse dage samlet til det årlige møde i Trier for at tage stilling til sagen.

- Jeg venter en saglig diskussion om fortrydelsespillen, og at vi i enighed når frem til en afgørelse, som kan gennemføres i de enkelte bispedømmer, siger formanden for bisperne, ærkebiskop Robert Zollitsch.

Det ventes, at bisperne vil tillade pillen, men at hver enkelt biskop har mulighed for at afvise den i sit bispedømme. Til gengæld har bisperne på forhånd meddelt, at de ikke søger godkendelse i Vatikanet.

Ja til svangerskabsforebyggelse
Bispernes argumentation er, at man ikke dræber liv, fordi de mener, at fortrydelsespillen rent teknisk skal forebygge, at der sker en befrugtning, og at ny liv dermed opstår. Men det bygger på en påstand om, at pillen bliver taget inden spermatozoerne har befrugtet et æg.

Under alle omstændigheder betyder et ja også et ja til svangerskabsforebyggelse under visse omstændigheder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere