TV: 200 nøgne mænd på museumsbesøg

Et østrigsk museum lukkede dørene op for 200 nudister i forbindelse med en udstilling om nøgne mænd i kunsten

På museumsbesøg kun iført sko og kamera. Det er ikke det værste kulturelle tilbud for en nudist.

- Det er noget specielt. Men jeg synes, det er interessant at gå nøgen igennem et museum. Det har jeg altid gerne villet prøve.

Omkring 200 mandlige nudister fik lov til at komme på museumsbesøg uden dress-code mandag på Leopold Museum i Wien. Her har de nemlig en udstilling, der handler om nøgne mænd i kunsten, siger Florian Kahleberg, der var med nøgen på museet.

De nøgne gæster er en effektiv måde for museet at få lidt omtale, og samtidig er nudisterne glade for se på kunst uden at være hæmmet af deres beklædning.

- Nøgenhed er det mest naturlige i verden. Vi er født sådan her. Og hvorfor skulle man så ikke kunne tage på museum på den måde. Jeg synes, det er en storartet ide, fortæller nudisten Rainer fra Østrig, der også var med på museet.

Kunstinteresserede nudister er ifølge museet strømmet til fra hele verden, blandt andet er der kommet besøgende hele vejen fra Brasilien og Australien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere