DMI varsler snefygning på Bornholm

Bornholmerne skal forberede sig på en omgang blæsende snevejr og fygning i løbet af tirsdagen

Det kan blive svært at komme frem på de bornholmske veje her til morgen. DMI varsler snefygning på klippeøen. (Foto: Thomas Borberg)
Det kan blive svært at komme frem på de bornholmske veje her til morgen. DMI varsler snefygning på klippeøen. (Foto: Thomas Borberg)

Bornholmerne skal passe på potentielt farlige vejrforhold, når de bevæger sig ud på gader og stræder i morgentrafikken.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har natten til tirsdag udsendt et varsel om snefygning for klippeøen i Østersøen.

- I det kommende døgn ventes snebyger, og med frisk vind til kuling fra nordøst, er der risiko for snefygning, lyder meldingen, som er blevet udsendt klokken 04.20.

Temperaturerne roder rundt omkring frysepunktet i løbet af tirsdagen, og det kan også give glatte veje. Ikke bare på Bornholm, men flere andre steder i landet.

Ugens vejr bliver i det hele taget præget af de afkølede luftmasser, som blæser ned over Danmark fra vores skandinaviske nabolande og fra områder, der ligger endnu længere nordpå.

Nattefrosten dykker helt ned til 10 minusgrader i løbet af ugen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere