Dræbt på drømmerejsen: Ville cykle verden rundt

34-årige briter havde tilbagelagt tusinder af kilometer på cykel, da de blev ramt af lastbil

Peter Root og Mary Thompson havde cyklet fra England til Thailand, hvor de blev dræbt af en lastbil. (Foto: AP)
Peter Root og Mary Thompson havde cyklet fra England til Thailand, hvor de blev dræbt af en lastbil. (Foto: AP)

Peter Root og Mary Thompsons drøm om at rejste verden rundt på cykel fik en tragisk ende, da de begge blev dræbt i en trafikulykke i Thailand, oplyser Associated Press.

De to briter blev i sidste uge fundet døde ved deres cykler og oppakning nær en forulykket lastbil øst for Bangkok. Den 25-årige chauffør har fortalt politiet, at han mistede kontrollen over køretøjet, da han bøjede sig ned for at samle en kasket op fra gulvet.

Peter Root og Mary Thompson, der havde beskrevet deres rejse i en blog på internettet, forlod Guernsey i England i 2011 og havde cyklet gennem Europa, Mellemøsten, det centrale Asien, Kina, Vietnam og Cambodja.

De havde sparet op i seks år for at få råd til at opfylde drømmen, fortæller Peter Roots far, Jerry.

- De var begge meget inspirerende. De nøjedes ikke med at tale om det. De handlede. Jeg kunne ikke være mere stolt, siger faderen til Associated Press.

Filmfestival
Parret, der begge var 34 år, havde offentliggjort billeder og beskrivelser af deres eventyr på hjemmesiden Two on Four Wheels.

'Klokken 17 den 12. juli 2011 tog vi en færge fra Guernsey til Frankrig med en masse bagage, to cykler og en plan om at cykle jorden rundt', står der under et kort, der viser deres rute.

For 18 dage siden meddelte de på hjemmesiden, at deres film 'Cycling Central Asia' var blevet udvalgt til en filmfestival. (Se filmen her.)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere