Redningstjenesterne har haft travlt her til morgen, hvor hele landet har været ramt af glatte veje.
I alle landsdele har bilerne skøjtet rundt, og det har givet flere ulykker.
- Der har været mindre uheld i alle dele af landet siden klokken 6 - især på de mindre kommunalveje. Der er blevet saltet på alle de større statsveje, men alligvel er der også her sket nogle ulykker, siger Rune Johansen, vagtchef på Trafikinformationscentret.
Koldt ved jordoverfladen
Det er kombinationen af forskellige typer nedbør og temperaturer tæt på frysepunktet, der giver de glatte veje, fortæller meteorolog Thomas Albirk fra vejret.dk.
- Der er faldet sne, hagl, regn og slud. Det er et meget blandet vejr i dag. Vi har temperaturer lige over frysepunktet, men ved jordoverfladen er der frost, og det er det, der giver glatte veje, siger han.
- Men heldigvis kan man se på vejene, at de er glatte - i modsætning til når der er isslag - så bilisterne kan sørge for at køre forsigtigt, siger Thomas Alsbirk.
Det blandede vejr med store, bløde snefnug, hårde haglkugler, regn og slud fortsætter resten af dagen.
Senere på ugen bliver det koldt igen. Op mod weekenden vil selv dagtemperaturerne være under frysepunktet.
Læs mere om dagens vejr på vejret.dk
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.