Anklager: Måske flere sigtelser

Lars Bo Lomholt kan blive præsenteret for endnu flere sigtelser i sagen om schæferhund Thor, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Lars Bo Lomholt har nu placeret hunden Thor et hemmeligt sted i landet. (Privatfoto)
Lars Bo Lomholt har nu placeret hunden Thor et hemmeligt sted i landet. (Privatfoto)

I kølvandet på sagen om bortførelsen af den dødsdømte schæferhund Thor, blev politiassistent Lars Bo Lomholt i dag siget for både embedsmisbrug og bedrageri af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Og der kan være endnu flere sigtelser på vej, fortæller specialkonsulent Christian Otto fra DUP til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Politimand bekræfter sigtelser for at redde Thor

- I første omgang efter den foreløbige efterforskning har vi valgt at sigte ham for embedsmisbrug og bedrageri, men der pågår stadig videre efterforskning, så vi kan ikke udelukke, at der kommer flere sigtelser i sagen, forklarer han til ekstrabladet.dk.

Christian Otto vil dog ikke ud med, hvilke typer af sigtelser, der eventuelt er i vente.

Læs også:

Se også: Politidirektør: Jeg er meget, meget skuffet

- Nej, det kan jeg ikke sige noget om af hensyn til efterforskningen. Det, jeg kan sige, er, at det ikke kan udelukkes, at der kommer flere sigtelser.

- Men hvordan kan det være, at I vælger at sigte ham i dag for embedsmisbrug og bedrageri, hvis der er flere sigtelser på vej?

- Det kan jeg ikke svare dig på, for så begiver vi os ned i det efterforskningsmæssige område.

- Har det faktum, at Lars Bo Lomholt var på orlov noget at gøre med de eventuelt yderligere sigtelser?

Læs også:

Se også: Politiforbundet: Vi bakker hundenapperen op

- Der er vi nede i nogle personfølsomme oplysninger, så det kan jeg heller ikke oplyse dig om, siger Christian Otto til ekstrabladet.dk.

Ved du noget, så tip os på mail på 1224@eb.dk eller på sms/mms på 1224 (almindelig sms-takst).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere