Eksplosion foran USA-ambassade i Ankara: Mindst en dræbt

En er dræbt og flere er såret efter en eksplosion foran den amerikanske ambassade i Tyrkiets hovedstad, Ankara

Der har været en eksplosion foran den amerikanske ambassade i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Der er sendt ambulancer til stedet, skriver tyrkiske medier.

Ifølge de første meldinger er mindst et menneske blevet dræbt, mens flere er blevet såret i forbindelse med eksplosionen.

Et vidne bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at der har været en kraftig eksplosion i området, og vidnet har set en person blive hentet af en ambulance fra stedet.

Det rapporteres, at en sideindgang på ambassaden er blevet beskadiget, og billeder viser, at røg stiger op fra stedet.

Der er tegn på, at der er tale om et selvmordsangreb, fortæller en tyrkisk tv-station.

Der er endnu ingen yderligere oplysninger om hændelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere