Danske politikere vil sende atomaffald til udlandet

Et flertal i Folketinget vil alligevel ikke grave 10.000 kubikmeter atomaffald ned i den danske undergrund

Planen var egentlig at grave 10.000 kubikmeter atomaffald ned i den danske undergrund, men nu ser et flertal i Folketinget ud til at have ændret mening.

Læs også:

Se også: Enhedslisten kræver ny forhandling om Risø-affald

Ifølge Politiken vil politikerne i stedet sende atomaffaldet til deponering i udlandet, hvis det kan lade sig gøre at finde et land, som på forsvarlig vis kan tage imod det.

- Vi skal da gå ind i en reel forhandling, hvis vi kan eksportere det hele, og hvis alle konventioner kan overholdes, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, til Politiken.

- Set i forhold til Europa har vi meget små mængder atomaffald i Danmark. Hvis der er et land, som har kapacitet til at rumme det, er det en forsvarlig dagsorden, siger han.

Læs også:

Se også: Astrid Krag afviser kritik om atomaffald

I 2003 besluttede et enstemmigt folketing ellers, at der skulle etableres et slutdepot for atomaffald fra forskningscenter Risø et sted i Danmark med den begrundelse, at 'hver generation bør rydde op efter sig selv'.

I 2011 blev der udpeget seks mulige steder for et slutdepot i fem forskellige danske kommuner.

Det var planen, at feltet i starten af i år skulle snævres ind til to kandidater, men indædt modstand både fra de berørte kommuner og flere partier forsinkede planen.

Læs også:

Se også: Bornholm: Nej til atomaffald

Et flertal i Folketinget udsatte for nylig afgørelsen til slutningen af året og vil nu altså udvide undersøgelsen til at omhandle muligheden for at eksportere atomaffaldet.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) oplyser i en mail til Politiken, at regeringen lægger stor vægt på, at der fortsat er bred enighed blandt Folketingets partier om håndteringen af Risø-affaldet.

- Jeg lytter selvfølgelig, når flere af partierne ønsker, at vi skal undersøge mulighederne for at få alt affaldet deponeret i udlandet, skriver Astrid Krag til Politiken.

Læs også:

Se også: Oprør mod atomaffald

De konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, mener, at det er naturligt med et holdningsskifte.

- Man skal jo ikke holde dumstædigt på, at det affald, man selv producerer, også er noget, man selv skal håndtere, siger hun til Politiken.

Enhedslisten afviser på forhånd tanken om at eksportere atomaffaldet og foreslår i stedet, at atomaffaldet bliver liggende på Risø i et mellemdepot.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere