De ved ikke, hvad det handler om

30-årige Bamdej Kervan forstår ikke modstanden mod modersmålsundervisningen. For ham og hans familie har det kun været en løftestang

Verden står åben for Bamdej Keyvan, der taler farsi, dansk, engelsk, lidt tysk og spansk. Og spørger man den 30-årige universitetstuderende om, hvad han mener om, at han som barn fik modersmålsundervisning, er han ikke i tvivl: - Det er en gave for livet. (Privatfoto).
Verden står åben for Bamdej Keyvan, der taler farsi, dansk, engelsk, lidt tysk og spansk. Og spørger man den 30-årige universitetstuderende om, hvad han mener om, at han som barn fik modersmålsundervisning, er han ikke i tvivl: - Det er en gave for livet. (Privatfoto).

- Enten ved de ikke, hvad det hele handler om, eller også ønsker de ikke integration, for ellers ville de ikke være så meget imod det, siger 30-årige Keyvan Bamdej til ekstrabladet.dk

Det er hans kontante besked til modstanderne af modersmålsundervisningen fra blandt andet De Konservative og Dansk Folkeparti, der i dag har raset over undervisningsminister Christine Antorinis (S) beslutning om at genindføre modersmålsundervisningen på udvalgte folkeskoler landet over. Der er tale om en forsøgsordning til 30 millioner kroner. Målet er at finde ud af, om undervisningen styrker de tosprogede elevers kompetencer, lyder det fra Antorini.

Læs også:

Se også: Modersmålsundervisningen kommer tilbage i folkeskolen

En beslutning, der går imod folketingets hidtige kurs på området de sidste ti år.

Læs også:

Se også: Oppositionen i oprør over modersmålsforsøg

Bamdej Keyvan kom til Danmark som flygtning i en alder af fem år fra Iran. For ham og hans familie var højeste prioritet dengang at lære dansk. Men samtidig var farsi deres modersmål, og det, de havde sammen.

- Vi har altid talt begge sprog derhjemme. Det betyder rigtig meget for mig, at både mig og min bror fik mulighed for at lære farsi.

Drengene gik til modersmålsundervisningen sammen med 14 andre børn fra første klasse og frem til femte. Det har aldrig været en hæmsko for det danske.

- Jeg føler mig mere hel som menneske. Gennem farsi har jeg fået adgang til en helt anden verden end den vestlige, der gør, at jeg kan klare mig i mange forskellige sammenhænge uden at dumme mig, siger den unge universitetsstuderende.

Det kan godt være, at de sider af sagen ikke kan måles i karakterbogen, men det kan det i hans videre færden i livet.

- Tonefald, menneskesyn, mentalitet, værdier, ja alt det bløde, som sprog åbner op for og muliggør. For eksempel synes jeg, at der er mere kærlighed og nærhed i farsi, hvorimod dansk kalder på ironi og distance. Det er en menneskelig berigelse.

Ville ikke undevære det
Sprog er altafgørende for, at man kan realisere sig fuldt ud som menneske, mener Bamdej.

- For mig er der ingen anden udvej. Jeg rummer både dansk og persisk sprog og kultur. Hvorfor er der nogen, der synes det er et problem, eller at det skal undertrykkes, spørger Bamdej.

Han forstår ikke modstanderne, der mener, flere sprog skader minoritetsbørns muligheder for at mestre det danske sprog.

- Jeg har altid været motiveret for at lære dansk og i virkeligheden ville jeg dengang helst være fri, og gå ud og lege efter skole end at skulle til modersmålsundervisning, som der ikke var noget cool ved.

Læs også:

Se også: Derfor er det godt med modersmålsundervisning

Glæder sig over det
Men set i bakspejlet, er han overbevist om, at han har fået noget ekstra med i bagagen, end så mange andre jævnaldrende. Og det kan han takke de politikere, der gjorde det muligt dengang, og selvfølgelig sine forældre, der insisterede.

- De sagde til mig på en pæn måde: 'Du skal gå modersmålsundervisning, fordi vi synes det er vigtigt for dig, og vi er overbeviste om, at du en dag vil takke os for det'.

Ikke tvang
Og det gør jeg, siger Bamdej og griner højt. Jeg er ikke så skarp på farsi, som jeg er på dansk. Min mor griner af mig og synes, jeg lyder som en havnearbejder, men jeg kan det grundlæggende.

Trods Bamdejs begejstring for modersmålsundervisningen, mener han dog ikke, at det bør være obligatorisk.

- Det skal være op til den enkelte elev og familie, men der er ingen tvivl om, at ekstra sprog er kæmpe force at få med sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer