TV: Se det 'bombesikre' tog sprænge i luften

I England er man i gang med at udvikle et tog, der minimerer dødsfald ved terrorangreb

Tre år efter terrorangrebene i 2005, der ramte Londons undergrundsbane, startede man projektet - 'The SecureMetro'

Målet med projektet, som er støttet af EU, er at designe togvogne så de i tilfælde af bombeangreb minimerer død og ødelæggelse.

Det skriver the Mirror.

Chefingeniøren Conor O'Neil fra Newcastle Universitys School of Mechanical and Systems Enginering fortæller, at det vigtigste er at forhindre at flyvende objekter, som også ville kunne skade folk uden for vognene.

Billig løsning, der redder liv!
Holdet bag projektet har blandt andet foret togvognen med chok-absorberende materialer og belagt vinduerne med plastik.

- Disse billige løsninger kan redde liv og de vil reducere incitamentet for at angribe vores jernbaner, siger Conor O'Neil.

I videoen foroven kan du først se en normal togvogn sprænge i luften. Derefter er det den modificerede vogns tur, og der kan man se en tydelig forskel, da det kun er nødudgangene der sprænger i luften.

Næste skridt for Conor O'Neil er at fremvise det nye design for togindustrien.

0 kommentarer
Vis kommentarer