Danske Bank bløder kunder til konkurrenterne

Allerede i går begyndte det at strømme ind med henvendelser hos Danske Banks konkurrenter

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

VIl du kvitte Danske Bank? Tilføj dit navn og begrundelse til det interaktive kort over artiklen.

----

Danske Banks nye gebyrordning har mødt stor kritik blandt deres kunder, og den fået mange af dem til at løbe skrigende bort.

Dette betyder naturligvis, at det strømmer ind med henvendelser fra potentielle kunder hos landets andre banker i disse dage.

Læs også:

Se også: Halvdelen af Danske Banks kunder overvejer skifte

- I går fik vi cirka 35 procent flere henvendelser end normalt - i dag ligger det på det halve af det. Det er folk der ringer og spørger, hvordan vores produkt og gebyrer er, siger Nykredits kommunikationskonsulent Kasper Skaanning til ekstrabladet.dk

Det er også en tendens, som man kan genkende hos Spar Nord.

- Det har været meget massivt med henvendelser. Alene henvendelser til vores central-afdeling har været meget markant, siger Leif Lind Simonsen, der er pressechef hos Spar Nord.

Leif Lind Simonsen vurderer, at der er tale om en firedobling af det normale niveau af henvendelser. Det mener han er resultatet af al den omtale, der har været af gebyrer og Danske Bank på det seneste.

Læs også:

Se også: Politikere: Idiotisk og usympatisk, Danske Bank!

Hos Sydbank er man dog ikke lige så åben omkring tilstrømningen af nye kunder.

- Generelt set så har vi fået mange gode kunder i en årrække. og det fortsætter da uformindsket i 2013, siger kundedirektør Jes Olsen til ekstrabladet.dk.

Men kan du fortælle om, I har fået flere henvendelser end normalt?

- Det fortsætter uformindsket, udover det vil jeg ikke udtale mig om, hvor vi får kunder fra, siger kundedirektør Jes Olsen.

Ingen af de tre ovennævnte banker har umiddelbart planer om at indføre lignende gebyrer, som Danske Bank har valgt at indføre fra d.1 september.

0 kommentarer
Vis kommentarer