Bomber dræber 32 i Pakistan

To bombeangreb i Pakistan var rettet mod et marked og folk, der var forsamlet for at høre en religiøs leder

Grønthandlere og andre sælgere var blandt dødsofrene, da en bombe eksploderede på et marked i den pakistanske by Quetta torsdag.

Bomben, der var rettet mod en politipatrulje, dræbte 11 mennesker og sårede over 40, oplyser politiet i den østlige provins Baluchistan.

En lokal, militant gruppe har taget skylden for bomben.

Yderligere 21 mennesker blev dræbt og over 60 såret, da de var samlet i byen Mingora for at høre en religiøs leder tale, oplyser politi og hospitalsansatte.

Mingora er den største by i Swat-provinsen.

En læge siger til Reuters, at dødstallet muligvis vil stige, fordi der bliver ved med at komme sårede ind, og mange er alvorligt såret.

Bombeangrebet er det dødeligste militante angreb i Swat i mere end to år.

Umiddelbart har ingen gruppe taget skylden, men Taliban har tidligere stået bag angreb i denne region, blandt andet mod skolepigen Malala Yousufzai i Mingora i oktober.

0 kommentarer
Vis kommentarer