På få dage er historien om 10.000 ubesatte job i blandt andet byggebranchen blevet en ny darling i samfundsdebatten. Men ifølge økonomiske eksperter er det ren hokus pokus.
Tallet stammer fra en undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde den 2. januar, og som straks fik Dansk Arbejdsgiverforening til at melde ud, at det var alt for svært at få ledige i arbejde.
Frustrerede chefer er efterfølgende stået frem på tv med historier om, at de ikke kan få besat vigtige stillinger. Beskæftigelsesministeren har skældt ud på jobcentrene, og senest har Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen brugt påstanden om de 10.000 ubesatte job i programmet 'Hos Clement' på DR1 tirsdag aften.
Læs også: Tjek om du er fattig nok til kontanthjælp
Men tallet holder ikke, påpeger blandt andet Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
- Du kan ikke sige, at der er 10.000 ubesatte job baseret på den her undersøgelse, siger han.
Arbejdsmarkedsstyrelsen bekræfter, at der IKKE er tale om 10.000 ubesatte stillinger - men i stedet et antal rekrutteringer, som ikke er gået efter planen.
- Nogle virksomheder har måttet opgive ordrer, så man må antage, at jobbene dér er forblevet ubesatte. Men det er ikke hele sandheden. Der vil også være virksomheder, hvis job er blevet besat på anden vis, siger Klaus H. Langager, der er kontorchef i styrelsen.
Læs også: Der er herligt på Costa del Sol på dagpenge
Et ledigt job som tømrer tæller eksempelvis som en forgæves rekruttering, selvom jobbet ender med at blive besat af en selvlært tømrer. Det skyldes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har spurgt de medvirkende virksomheder, om jobbet er blevet besat af en person med andre kvalifikationer end de efterspurgte.
Stillingen er altså ikke ubesat, men den vil stadig figurere i undersøgelsen som en af de 10.000 forgæves rekrutteringer.
Er det muligt at sige, hvor mange stillinger, der er forblevet ubesatte på basis af beregningerne?
- Nej, man kan ikke komme det nærmere. Det afdækker den her undersøgelse ikke, fastslår kontorchef Klaus H. Langager.
Faktisk er ordet "ubesatte" slet ikke brugt i Arbejdsmarkedsstyrelsens otte sider lange rapport.
- Undersøgelsen siger noget om, hvor let eller svært virksomhederne har ved at besætte stillinger - altså rekruttere. Men den siger strengt taget ikke noget om, hvorvidt de så ender med at have stillinger, der er ubesatte, siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.
Læs også: 7 afslag og 1 sygemelding = Heidis hæslige jul
På en uge er historien om de "10.000 ubesatte job" ellers blevet samfundsdebattens nye darling. Hele 227 gange har medierne omtalt fænomenet, viser en optælling i artikelbasen Infomedia.
Debattens skurke har været de dovne arbejdsløse, der bliver hjemme oghæver dagpenge eller kontanthjælp, mens jobbene står og skriger på at blive besat. Blandt andet sagde Lars Løkke Rasmussen følgende i tv-interviewet tirsdag aften.
- Nu har vi fået nye tal, der viser, at der var 10.000 ubesatte stillinger i sidste halvår samtidig med, at vi har en høj arbejdsløshed. Det er da et dilemma.
Læs også: Et snit på 12,6: Ingen vil ansætte mig
At politikerne bruger formuleringer, der er i strid med fakta, undrer ikke professoren.
- Tal har magi. Hvis man siger x tusinde, så lyder det mere som præcis og eksakt viden, end hvis man siger nogle stykker eller en del, forklarer han.
Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiserer den lemfældige omgang med talmaterialet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
- Det er en forkert fortolkning, siger Frederik I. Pedersen.
Han skrev i 2008 analysen "Myter og realiteter om ubesatte stillinger" med udgangspunkt i lignende beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsgivere beklager
DA erkender nu, at der ikke er tale om 10.000 jobkontrakter, der aldrig er blevet skrevet under.
- Undersøgelsen viser, at der på et tidspunkt var virksomheder, der forsøgte at rekruttere arbejdskraft til nogle job, de ikke kunne få besat. Den siger ikke noget om, at de her job bare står og venter på, at der er nogle ledige, der skal besætte dem, siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.
DA fastholder, at virksomhederne stadigvæk har svært ved at få fyldt hullerne ud med de rigtige folk, men beklager.
- Hvis det har givet anledninger til misforståelser, er vi kede af det, og det fortæller lidt om, at man skal være meget bevidst om, hvordan man får formuleret sig, siger chefkonsulenten.
Hvor store konsekvenser de forgæves rekrutteringer reelt har haft for virksomhederne, kan hverken Arbejdsmarkedsstyrelsen eller professoren fra Aarhus Universitet sige noget præcist om.
Undersøgelsen konkluderer dog, at fire procent af landets virksomheder har haft forgæves forsøg i rekrutteringen, mens kun en procent har måttet strege i ordrebogen.
