Annonce:
Annonce:

Ventede i timevis på nytårsmenu fra Michelin-restaurant

Flere måtte finde anden mad. Restauranten har efterfølgende slettet kritiske indlæg på deres Facebook-side

Kunderne bruger ord som uforskammet og skandaløst, når de beskriver deres oplevelse med Kokkeriet i går. Foto: Simon Fals
Kunderne bruger ord som uforskammet og skandaløst, når de beskriver deres oplevelse med Kokkeriet i går. Foto: Simon Fals
Annonce:
Følg Samfund

Kritikken hagler ned over Michelin-restauranten Kokkeriet i København, efter de i går lod folk stå og vente i timevis i kulden for at få den nytårsmenu, som de havde købt gennem Spotdeal.

- I bør tage navneforandring til 'Klokkeriet'. Magen til uacceptabel behandling, skriver Yvonne Schantz, mens andre kalder det 'grotesk' og 'uforskammet', at de fik deres nytårsaften ødelagt af at skulle stå så længe og vente på deres 'ryg af okse med selleri bagt i hø' og de tre andre retter i nytårsmenuen.

Kokkeriets daglige leder, Sammy Shafi, erkender, at de har fejlet.

Annonce:

- Vi er stadig en lille smule i chok, men det korte af den lange er, at vi havde tre kokke, der gik ned med stress den 30., og det var lige op til, at alt skulle pakkes og gøres færdigt. Og derfra prøvede vi at klare den så godt vi kunne. Vi troede på det og håbede på det bedste lige op til det sidste, fortæller han til ekstrabladet.dk.

Kokkeriet solgte selv deres nytårsmenu til 375 kroner på Spotdeal med følgende beskrivelse: 'Slut året af med maner og sublim luksuscatering fra Michelin-restauranten Kokkeriet. Stedets stjernekokke har med passion og kærlighed gjort de enkelte retter klar til den sidste tilberedning inden servering, og det eneste du skal gøre er at hente maden nytårsaften om eftermiddagen.'

'Med maner' viste sig dog at være lidt af en fuser, og 'det eneste du skal gøre' at være lidt af et projekt.

Læs også:

Kokkeriet: Vi er stadig i chok

Nogle kunder fik først deres mad omkring klokken 21 nytårsaften, selvom der i vilkårene for aftalen stod, at menuer skulle afhentes mellem klokken 14 og 16.

'Pinagtig opførsel'
En af de utilfredse kunder i køen var Daniel, der skriver harmdirrende på restaurantens Facebook-væg. De ventede i omkring fire timer.

Annonce:

- Jeg forventer en anstændig kompensation - udover den farcelignende scene, hvor en hel medarbejders arbejdskraft bliver brugt på at servere en kande stempelkaffe til en kø på flere hundrede mennesker. Efter to timers venten og fortsat lange udsigter til stempelkandekaffe og mad var vi nødt til at finde hurtig mad andetsteds for at kunne spise inden børnenes sengetid, skriver han.

Restauranten valgte efterfølgende at slette flere af de kritiske indlæg, hvilket for alvor har fået folk op i det røde felt.

- Fuldstændig uacceptabel opførsel. I har nu endegyldigt bevist jeres totale mangel på format. En ting er at fejle men at forsøge at dække over det og behandle jeres kunder så respektløst er jo helt igennem usmageligt, skriver Dorte Sørensen, mens Signe Bay skriver:

- Ok så har I Kokkeriet fjernet alle tilkendegivelserne omkring jeres elendige håndtering af nytårsmenuerne i går - men det skete og det kan I ikke fjerne.

Restauranten har efterfølgende skrevet en svar til kunderne på Facebook her. Her fortæller de også, at man kan få kompensation efter fuseren i går.

Annonce:

Hvis man var en af de gæster, der mistede tålmodigheden og gik uden at få maden, tilbyder Kokkeriet, at man kan skrive direkte til Spotdeal, som stadig ligger inde med alle indbetalte penge. Her skal man give sit referencenummer, og så snart Kokkeriet har bekræftet, at maden ikke har været udleveret, vil Spotdeal refundere pengene. Alternativt kan man beholde beviset og bruge det som et gavekort til restauranten eller til catering på et hvilket som helst andet inden for de næste to år.

Hvis man har fået maden med og uden mangler og er forarget over den lange ventetid, udløser restauranten et til Kokkeriet på det fulde beløb a kr. 375,- pr. kuvert.

Kokkeriet: Vi er stadig i chok

Blev din nytårsaften ødelagt af Kokkeriets nytårsaftenskaos? Så kontakt ekstrabladet.dk på sms/mms til 1224 (koster alm. sms-takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: