Advokat: Aflytning af forsvarer helt uhørt

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, betegner politiets telefon-aflytning af kollega som meget grel

Formanden for Landsforeningen af Forsvarvsadvokater, HenrikStagetorn, mener at ikke mindst politiets jurister har svigtet.Han betegner det som grelt, at politiet ikke omgående slettededen hemmelige telefonaflytning. (Foto: Amdi Thorkild, POLFOTO).
Formanden for Landsforeningen af Forsvarvsadvokater, HenrikStagetorn, mener at ikke mindst politiets jurister har svigtet.Han betegner det som grelt, at politiet ikke omgående slettededen hemmelige telefonaflytning. (Foto: Amdi Thorkild, POLFOTO).

- Det er helt uhørt.

Advokat Henrik Stagetorn, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, betegner det som både uhørt og meget grelt, at politiet hemmeligt har aflyttet forsvarsadvokat Mette Grith Stages telefonsamtaler med en klient.

SE OGSÅ:

112 - 3. dec. 2012 - kl. 13:55 TV: Kendt forsvarsadvokat aflyttet af politiet

Som afsløret i går i ekstrabladet.dk har betjente ved Fyns Politi hemmeligt telefonaflyttet samtaler mellem Mette Grith Stage og en af hendes klienter, der er medlem af Bandidos.

Gemte oplysninger halvt år
I følge Mette Grith nøjedes betjentene ikke blot med at aflytte og optage samtalerne på bånd. De udskrev bagefter samtalerne og gemte oplysninger i et halvt års tid.

Mette Grith Stage opdagede ved en tilfældighed under forberedelsen af sagen mod hendes klient, at hendes navn figurerede på politiets teleoplysninger.

'Det er grelt'
Forsvarsadvokaten klagede for nogle måneder siden til Det Uafhængige Politiklagenævn, som har sendt sagen til vurdering hos Statsadvokaten i Sønderborg.

Den kendte forsvarsadvokat Henrik Stagetorn bakker op om Mette Grith Stage.

- Politiet burde naturligvis omgående have destrueret materialet. Der står helt klart i Retsplejeloven, at hvis politiet kommer i besiddelse af sådant materiale, så skal det omgående tilintetgøres med mindre der foregår noget strafbart. Og det er der ikke tale om her, siger Henrik Stagetorn til ekstrabladet.dk

Politiets jurister har svigtet
Henrik Stagetorn betegner det som særlig grelt, at politiet ligefrem har skrevet telefonsamtalerne mellem forsvarsadvokaten og klienten ud.

- Det er børnelærdom, at sådan noget gør man bare ikke. Det undrer mig derfor også, at politiets jurister ikke selv har skredet ind og har stoppet betjentene i deres forehavende. Juristerne skal foretage en såkaldt legalitetskontrol af politiets arbejde.

Det er helt uforståeligt, at de ikke omgående har grebet ind, siger Henrik Stagetorn til ekstrabladet.dk.

Sager popper op
Henrik Stagetorn siger, at lignende sager om politiaflytninger af forsvarsadvokater og deres klienter 'lejlighedsvis popper op.´

- Denne sag hører dog absolut til i den grove ende af skalaen. Her er samtalerne ikke blot skrevet ud - de har også været gemt i et halvt års tid, siger Henrik Stagetorn.

Tygger på sagen
Statsadvokaten i Sønderborg, Jan Reckendorff, bekræfter at han har modtaget sagen og at han lige nu 'tygger på den.'

Anklager ved Fyns Politi, Kirsten Flummer, har overfor Ekstra Bladet pure afvist, at politiet har aflyttet Mette Grith Stage.

Da Kirsten Flummer blev foreholdt, at der rent faktisk er klaget over politiets sagsbehandling, ønskede anklageren ikke at udtale sig yderligere.

1 af 3 Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har klaget over, at hun hemmeligt blev telefonaflyttet af politiet. ( Foto: ClausBonnerup, POLFOTO ).
2 af 3 Statsadvokat Jan Reckendorff tygger efter eget udsagn påsagen for øjeblikket. (FOTO: Ernst van Norde, POLFOTO).
3 af 3 Formanden for Landsforeningen af Forsvarvsadvokater, HenrikStagetorn, mener at ikke mindst politiets jurister har svigtet.Han betegner det som grelt, at politiet ikke omgående slettededen hemmelige telefonaflytning. (Foto: Amdi Thorkild, POLFOTO).
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen