En række af landets grever og baroner er så hårdt ramt økonomisk, at deres selskaber er konkurstruede. Andre har tabt trecifrede millionbeløb over de seneste år.
Det kan Ekstra Bladet afsløre i dagens udgave af avisen.
Kronprinseparrets nære ven baron Johan Wedell-Wedellsborg har tabt mere end 135 millioner kroner de seneste tre år i sine selskaberne Weco-Rederi Holding og Magazzino Holding. Han ejer halvdelen af den kendte saftkæde Joe & the juice, og det er netop denne kæde, som han håber kan give ham vind i sejlene igen.
- Jeg ejer halvdelen af Joe & the juice, der tjener gode penge. Og så har aktiemarkederne været gode. Jeg har købt nogle aktier tilbage i to rederier, som en italiener ejede før, og dem har jeg købt til en god kurs. De ting kombineret bliver det faktisk okay, siger Johan Wedell-Wedellsborg.
Også (medie)baronen Otto Tage Henrik Axel Reedtz-Thotts, der er en af kronprinsens jagtkammerater, er hårdt ramt. Han ejer 20 procent af SBS Radio, der blandt andet står bag The Voice, gennem Driftsselskabet af 1. november 1984. Men Sbs Radio er ude i seriøse økonomiske problemer og alene de sidste fire år har selskabet tabt 77,6 mio. kr., hvilket har givet en negativ egenkapital 193,7 mio. kr. Krisen smitter af på baronens selskab, der er kommet ud med et underskud på 1,1 mio. kr.
Han indrømmer da også over for Ekstra Bladet, at de sidste år har været hårde ved hans selskab.
– Mit selskab er ganske rigtigt aktionær SBS radio. De sidste mange år har resultaterne desværre være skuffende, som det jo tydeligt fremgår af regnskaberne, så det er lidt mere af nostalgi , end forretningsmæssig fornuft , jeg stadig er aktionær, skriver baronen til Ekstra Bladet.
Læs meget mere i dagens udgave i Ekstra Bladet:
- Den moderne adel: Hjemmerøvere, fallenter og selvudnævnte popstjerner
- Her bor de
- Så meget har landets største private jordbesidder tabt
- Så skidt ser det ud