Annonce:
Annonce:

Uffe Elbæk anklaget for nepotisme

Kulturministeren har brugt 180.000 kroner på middagsselskaber og underholdning på et sted, hvor hans partner er ansat, oplyser DR

Sagen vækker forargelse i Folketinget, ikke mindst fordi sagen kommer efter sidste uges kritik af, at AFUK som eneste nye initiativ på kulturområdet fik en bevilling på 6 millioner kroner. (Foto: Anthon Unger)
Sagen vækker forargelse i Folketinget, ikke mindst fordi sagen kommer efter sidste uges kritik af, at AFUK som eneste nye initiativ på kulturområdet fik en bevilling på 6 millioner kroner. (Foto: Anthon Unger)
Annonce:
Følg Samfund

Kulturminister Uffe Elbæk er endnu engang havnet i noget af et forklaringsproblem. Ifølge DR Nyheder viser dokumenter, at ministeren har brugt 180.000 kroner på middagsselskaber og underholdning på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) - et uddannelsessted, hvor han selv tidligere har siddet i bestyrelsen, og hvor hans registrerede partner, Jens Pedersen, er ansat.

Uffe Elbæk holdt ifølge DR Nyheder flere middage og andre arrangementer på AFUK. Det drejer sig blandt andet en middag med kulturudvalget til en pris af 41.250 kroner samt en middag, hvor 80 sportschefer fra EU deltog. Prisen var her på 88.125 kroner. Flere af bilagene og fakturaerne er underskrevet af ministerens mand Jens Pedersen.

Annonce:

I alt har kultuministeren brugt 180.000 kroner på arrangementer på Akademiet for Utæmmet Kreativitet, og i sidste uge fik stedet som det eneste nye initiativ på kulturområdet en bevilling på seks millioner kroner.

Mangel på dømmekraft
Derfor har denne 'nye sag' vakt ekstra forargelse flere steder i Folketinget, hvor blandt andet Pia Kjærsgaard har kaldt det for: 'en fuldstændig mangel på dømmekraft og omtanke' samt 'nepotisme og kammerateri'. Pernille Skipper fra Enhedslisten er enig i den betragning.

- Det virker bekymrende og noget i overkanten af hvad man bør bruge af offentlige skattekroner. Og det virker også underligt, at det er et sted, han selv har en interesse i. Så det er klart, det er noget vi har behov for at få undersøgt.

Uffe Elbæk selv mener, at han sagtens kan forklare, at han har lagt så mange penge på netop (AFUK).

- Det er helt fagligt velbegrundet, at vi har lagt arrangementerne der, for det er et helt særligt kulturmiljø, men jeg er selvfølgelig rigtig ked af, at der bliver rejst den her usikkerhed, og jeg ser frem til at forklare Folketinget, hvad der er op og ned på den her sag, siger Uffe Elbæk til DR.

Opdateres..

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: