Piloter stemmer ja til SAS-spareplan

Dansk Pilotforening stemmer ja til den spareplan, som deres repræsentanter har forhandlet hjem med ledelsen

Piloterne har sagt ja til flere arbejdstimer og mindre i løn. (Foto: Finn Frandsen)
Piloterne har sagt ja til flere arbejdstimer og mindre i løn. (Foto: Finn Frandsen)

Næstsidste knast mod overlevelse er høvlet af for det trængte luftfartsselskab SAS.

Dansk Pilotforening stemmer ja til den spareplan, der er en forudsætning for, at SAS kan forlænge sin kreditaftale med banker og storaktionærer og undgå konkurs.

Det meddeler SAS.

Læs også:

Se også: Medarbejderne flygter fra SAS

Spareplanen blev forhandlet hjem med ledelsen under stor dramatik tidligt mandag morgen, men med den klausul, at en tredjedel af medlemmerne skulle stemme for aftalen ved en urafstemning. Og det har de altså gjort.

Den sidste grønne lampe skal nu tændes af de skandinaviske regeringer.

Folketingets finansudvalg ventes at tage stilling til sagen fredag, mens den er til debat i de svenske og norske parlamenter 12. december, oplyser SAS.

Læs også:

Se også: Kabinefolk: Det har kostet hjerteblod

Milliardbesparelserne i spareplanen skal blandt andet findes gennem nye kollektivaftaler med fagforeningerne for personalet, nedskæring i administrationen, nye pensionsvilkår og frasalg af virksomheder.

Planen skal opnå besparelser på tre milliarder svenske kroner eller omkring 2,6 milliarder danske kroner, og samme beløb skal komme i kassen gennem frasalget af datterselskaber.

Læs også:

Se også: Fritz Schur: Der kan komme flere sparerunder

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen