Colombia og Farc nærmer sig fred

Efter 10 dages forhandlinger melder Colombias regering om fremskridt i forhandlingerne med oprørsgruppen Farc

Der er sket fremskridt i fredsforhandlingerne mellem Colombias regering og de venstreorienterede oprørere i gruppen Farc, oplyser regeringens chefforhandler.

Det er 10 dage siden, at oprørerne gik med til en ensidig våbenhvile og startede forhandlinger om fred med regeringen i Bogota.

- Jeg kan sige, at vi har gjort fremskridt, der svarer til vores forventninger, siger den colombianske chefforhandler, Humberto de la Calle.

Parterne opholder sig på neutral grund i Cubas hovedstad, Havana, hvor de forsøger at få sat punktum for Latinamerikas mest langvarige guerillakrig.

Torsdag rejser de colombianske forhandlere hjem til Bogoto, hvor de skal konsultere regeringen.

Repræsentanterne for Farc bliver i Havana, hvor forhandlingerne genoptages i næste uge.

Fredsforhandlingerne blev uformelt indledt i Oslo i oktober, hvor Colombias regering insisterede på, at fredsprocessen skulle have en slutdato.

Regeringen mener, at der skal afsættes et år, men det er Farc uenig i. Foreløbig har der dog ikke været tegn på et sammenbrud i løbet af de 10 dages forhandlinger.

Farc, der blandt andet er berygtet for at tage gidsler og holde dem længe, blev grundlagt tilbage i 1964 og har siden bekæmpet regeringen.

Bevægelsen har omkring 9000 medlemmer og er den ældste og største oprørsgruppe i Sydamerika.

Den nuværende runde fredsforhandlinger er det fjerde forsøg siden midten af 1980'erne på at få en fredsaftale i stand mellem Farc og regeringen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen