Bestyrelsesformand Karin Leegaard Hansen er rystet over beslutningen om, at beboerne i Egedalsvænge i Kokkedal ikke kommer til at nyde synet af et juletræ i december.
Juletræet er stemt ned af afdelingsbestyrelsen, som har et lille muslimske flertal.
- Jeg er meget ked af det. Jeg er så ked af, at det her kan gå ind at ødelægge vores ry, siger kvinden, som har boet i Egedalsvænge i knap 29 år og elsker at bo der.
Læs også:
Fem muslimer aflyser dansk julehyggeDet var selvsamme formand, der stillede forslaget om, at Egedalsvænge som altid skulle tænde juletræ i foreningen.
Ja til Eid - nej til jul
- Det er, som det er. Det blev demokratisk stemt ned, at vi ikke skulle have juletræ . Det er vi er nødt til at acceptere, men man er selvfølgelig skuffet over at dem, der har valgt at sige ja til at være i en bestyrelse, ikke arbejder for alle beboerne. Det gør vi andre, siger hun til ekstrabladet.dk med en henvisning til, at der er et flertal af muslimer i bestyrelsen.
Hun refererer til den store muslimske Eid-fest, som blev holdt i Egedalsvænge blot tre dage før beslutningen om at droppe juletræet blev truffet. Den bakkede hele bestyrelsen, som har et lille flertal af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, op om.
- Jeg syntes, det var en god idé. Jeg kan sagtens forny mig og tage nye ting til mig. Jeg arbejder for alle, og når der kommer et forslag om sådan noget, så tænker jeg: 'hvorfor ikke'. Det er jo deres jul i bund og grund, fortæller Karin Leegard Hansen, som tilføjer, at festen var en succes.
Handler ikke om penge
Der gik ifølge hende 60.000 kroner til arrangementet. Det ville koste omkring 7000 kroner at holde fast i traditionen med juletræ, æbleskiver, gløgg og julehygge.
- Det er trist, at vi derefter ikke kan få et juletræ til så få penge, siger Karin Leegaard Hansen, som afviser, at juletræet er droppet, fordi der ikke er råd.
Karin Leegaard Hansen fortæller, at fem stemte mod juletræet, mens fire stemte for.
- Hvordan var stemningen til det bestyrelsesmøde?
- Det var selvfølgelig ikke sjovt. Jeg er ked af det på beboernes vegne. Men jeg kan ikke rigtig huske så meget. Jeg var lidt rystet og chokeret.
Håber beslutning bliver ændret
- Har du fået nogen reaktioner fra beboere over, at juletræsarrangementet er aflyst?
- Ja, min telefon har kimet hele dagen. Jeg ved ikke, hvor mange forskellige trossamfund, vi har heroppe, men det er ikke kun danskerne, som plejer at være med til juletræsarrangementet.
- Er beslutningen om ikke at få juletræ i år endelig, eller er der nogen mulighed for at få den omgjort?
- Den er truffet, men man har da lov at håbe.