Psykolog: Vagn Greve aner ikke, hvad han taler om

Det er nødvendigt at have en grænse, der forbyder sex i søskende og forældre-børn relationer, mener ekspert

Vagn Greve ved ikke, hvad han taler om, mener ekspert i sexmisbrugte. Foto: Steen Wren/Jyllands-Posten/Privatfoto
Vagn Greve ved ikke, hvad han taler om, mener ekspert i sexmisbrugte. Foto: Steen Wren/Jyllands-Posten/Privatfoto

Vagn Greve aner ikke, hvad han taler om, når han mener, at frivillig sex mellem forældre og myndige børn og søskendesex skal være lovligt.

Det siger Bodil Dichow, der er psykolog og sexolog og daglig leder af Thora Center, der blandt andet er et center for seksuelt misbrugte.

Hun har talt med mange, der har søgt hjælp efter søskende-incest og har det forfærdeligt, og netop nu har hun en sag, hvor storesøsteren har misbrugt en bror, hvorefter broren har misbrugt en yngre søster.

- Vagn Greve pointerer jo, at han taler om frivillige forhold mellem forældre og myndige børn....

- Det har intet med frivillighed at gøre. Det er ofte nogle mennesker, der ikke kan mærke sig selv. Han aner ikke, hvad han taler om. Det må være, fordi han kigger på det rent strafferetligt. Jeg ville ønske, at Vagn Greve kom og snakkede med os, siger hun og nævner, at hun oplever forhold som sociale problemer, relationsforstyrrelser, post traumatisk stress og misbrugsproblemer som nogle af de følgevirkninger, hun har oplevet ved seksuelle forhold i nære familierelationer.

Læs også :

Se også: De siger jeg er seksuelt afvigende

Bodil Dichow siger, at det er vigtigt, at der er klare grænser for, hvor der er seksuelle relationer.

- Hvis de seksuelle grænser ikke er til stede for, hvem det er muligt at have noget seksuelt sammen med, så bliver grænserne på andre leder også nedbrudt. Det er fuldstændig nødvendigt at have grænser for, hvem man kan gøre hvad med. Det er vigtigt, at søskende ved, at seksualitet ikke er noget, man har med hinanden. Vagn Greve har misforstået den dynamik, der ligger bag, at det er muligt, siger hun.

Hun pointerer, at det særlige forhold, der er mellem en forælder og et barn, der bygger på nærhed, tillid og en særlig tilknytning, ikke ændrer sig, selvom barnet bliver myndigt.

- Det er lige meget, hvordan og hvor gamle børnene er. Jeg har en søn på 37, og han er stadig mit barn. Det kan godt være, at han er voksen og kommer og hjælper mig med stikkontakter og den slags, men jeg har en historie med ham og en voksen-barn relation. Og jeg kunne da aldrig drømme om have noget seksuelt med ham at gøre, siger hun og tilføjer:

- Hvordan kan han (Vagn Greve, red.) finde på at sige det. Det må kun være, fordi han ønsker en debat. Der er intet i videnskaben, der bakker det op.

Hun erkender, at der selvfølgelig kan være helt særlige tilfælde, hvor der kan være en sund kærlighed mellem søskende.

- Man skal se det som en større helhed. Man kan selvfølgelig forestille sig to søskende, der er anbragt i to forskellige familier, og så måske senere hen finder sammen. Men det er så få tilfælde man hører om det - nærmest kun på film, siger hun og erkender, at hun selvfølgelig kun oplever dem, der har haft problemer i relationen.

- Kunne man ikke forestille sig, at det ville gøre det nemmere, hvis man afkriminaliserede det, så der ikke var skam involveret?

- Det ville ikke gøre det nemmere for nogen. Når man begynder at lave det, så sker der psykiske forandringer inde i mennesker. Hvis grænserne på den måde ryger, så vil man få en helt anden relation, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere