Juletræsskandalen: Bestyrelse gemmer sig bag falsk tavshedspligt

Bestyrelsesmedlemmerne er ifølge direktøren for 3B ikke underlagt nogen tavshedpligt

Direktør i 3B, Bent Fredriksen forstår ikke, at enkelte bestyrelsesmedlemmer gemmer sig bag tavshedspligt, for det er de ikke pålagt, når det handler om de almindelige demokratiske processer. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Direktør i 3B, Bent Fredriksen forstår ikke, at enkelte bestyrelsesmedlemmer gemmer sig bag tavshedspligt, for det er de ikke pålagt, når det handler om de almindelige demokratiske processer. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Bent Frederiksen er dybt forundret over, at flere af bestyrelsesmedlemmerne i Egedalsvænges afdelingsbestyrelse, som stemte imod den årlige julehygge, har nægtet at udtale sig om forløbet, fordi de skulle være pålagt tavshedspligt.

Læs:



- Det har de ikke noget lovgivningsmæssigt belæg for at påstå, siger 3B-direktør Bent Frederiksen til ekstrabladet.dk.

Det er kun, hvis det drejer sig om sager med personfølsomme oplysninger, understreger direktøren.

- Der skal selvfølgelig være en balance. På den ene side kan der godt være personfølsomme ting. Men når man taler om de mere demokratiske beslutningsprocesser, så kan man ikke gemme sig under tavshedspligt, for så er der åbnehed, og man skal være villig til at debattere og stå på mål for sine beslutninger.

ekstrabladet.dk kunne dog heller ikke torsdag få en forklaring fra hverken Ismail Sahan eller Ismail Nestasi på, om de var med til at stemme mod julen.

- Vi har fået den opfattelse af formanden Karin Leegaard, at vi var pålagt en tavshedspligt, og det har vi troet på. Men det har undret os meget, at hun så samtidig selv har udtalt sig uden at have den samlede bestyrelse med, siger Ismail Sahan til ekstrabladet.dk.

Læs:

Se også: Muslim: Krænkende at ødelægge julen

- Men i dag har vi så fået bekræftet, at det ikke er tilfældet, fortsætter Ismail Sahan, der stadig ikke vil hverken be- eller afkræfte de seneste dages udlægninger i medierne.

- Vi udtaler os først, når vi har samlet gruppen og talt det igennem, siger Ismail Nestasi, der først fornyligt sammen med to andre blev valgt ind i bestyrelsen.

- Der er en masse misinformation og referater, der ikke stemmer, siger han uden at ville nærmere ind på, hvad det drejer sig om.

Læs:

Se også: Politiet ind i juletræsskandale

Det kommer bag på begge mænd, at bestyrelsen i dag er blevet politianmeldt for at bryde den såkaldte racismeparagraf, men:

- Vi tager den med ro. Vi har vores dokumentation i orden, lyder det samstemmende fra de to.

1 af 2 Her på toppen af pavillionen i Egedalsvænge skulle det årlige juletræ være hejst op med kran. Nu må tiden vise, hvad det ender med. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
2 af 2 Direktør i 3B, Bent Fredriksen forstår ikke, at enkelte bestyrelsesmedlemmer gemmer sig bag tavshedspligt, for det er de ikke pålagt, når det handler om de almindelige demokratiske processer. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
0 kommentarer
Vis kommentarer