Vi skal advare om, at videoen herover er ganske modbydelig.
Burgerkæden Burger King og den herhjemme mindre kendte konkurrent In-N-Out er kommet i alvorlig modvind, efter en levenrandør til restauranterne er blevet taget i alvorlig mishandling af malkekøer.
Dyrevelfærdsorganisationen Mercy For Animals (MFA) har ved hjælp af en muldvarp afsløret mishandlingen på farmen Bettencourt Dairies i Idaho.
Farmen har mere end 60.000 køer, og leverer mælk, som bliver brugt til ost i bl.a. Burger Kings burgere.
Afsløringen har medført øjeblikkelige fyringer af de fem mænd, som kan ses på filmen herover, og tre af dem risikerer store bøder og op til seks måneders fængsel, skriver Los Angeles Times.
Læs også:
Laboratorie-burgeren er på vejFarmens ejer har ifølge myndighederne intet med mishandlingen at gøre, og betragtes som helt uskyldig.
- Mejeristen, som ejer denne farm, har intet gjort for at opfordre til dette. Han har været 100 procent samarbejdsvillig. Han har lukket sin virksomhed fuldstændig ned for at lette politiets arbejde med at undersøge faciliteterne og afhøre de ansatte, siger distriktsanklageren Grant P. Loebs til L.A. Times.
Burger King har afbrudt samarbejdet med firmaet, og føler sig forfulgt i sagen.
'Fremstillingen af Burger Kings brand i dette angreb er uansvarlig og giver ikke det korrekte billede af firmaets engagement og handlinger i forhold til dyrevelfærd', skriver Burger King i en pressemeddelelse.
Det formildner imidlertid ikke dyrevelfærdsaktivisterne, og herhjemme anbefaler Anima en boykot af Burger King, skriver de på deres hjemmeside.