Her er manden, der afslørede hemmelig video

Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard kaster for første gang lys over, hvad der virkelig skete under operation Green Desert, hvor civile blev mishandlet

Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard. (Privatfoto)
Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard. (Privatfoto)

– Der er ingen tvivl om, at nogen vil mene, at jeg bryder et kodeks. Men den hær, jeg er en del af, har værdier, hvor man hjælper de uskyldige, når der bliver begået overgreb.

Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard kan ikke længere leve med løgnene fra forsvarets øverste top.

Det er derfor, han nu står frem i Ekstra Bladet med sine oplevelser og afslører, hvad Forsvaret har nægtet i næsten otte år: At danske soldater udmærket var klar over, at civile irkaere blev mishandlet under operation Green Desert i november 2004.

Den 40-årige tidligere efterretningsofficer bryder dermed med kodekset om, at soldater ikke sladrer.

– Det er en hær, hvor kammeratskabet er stærkt, men derfra og så til at lyve på en måde, der gør, at civile, der har været udsat for overgreb, ikke kan få det, de har ret, det er dybt forkasteligt, siger Anders Kærgaard til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Hemmelig video: Forsvaret lyver om overgreb mod civile irakere

Anders er født med camouflagegrønt blod i årene. Faderen er officer, og flere andre medlemmer i familien har gjort tjeneste i Forsvaret, så Anders skulle som 19-årig selvfølgelig også være soldat.

Han har båret uniformen med stolthed, men 25. november 2004 bliver skelsættende for karrieresoldaten. Her får han vist en video, hvor danske soldater overværer overgreb på civile irakere uden at gribe ind.

SE VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Han går til sin overordnede, den daværende oberst John Dalby, med sin viden. Men intet sker. Og de kommende år kan Anders Kærgaard se og høre, hvordan det danske forsvar fuldstændig benægter, at danske soldater så til, mens civile i en krig blev mishandlet og senere sendt videre til tortur.

Senest da 11 irakere lægger sag an mod den danske stat for at have medansvar i de overgreb og den totur, der blev begået under og efter operation Green Desert.

Men hvorfor indberettede efterretningsofficeren det ikke selv tilbage i 2004?

– Jeg vurderer på det tidspunkt, at det er bedre at lade være med at melde det af hensyn til den irakiske civilbefolkning, der står over for det første nationale valg. Så må sagen med overgrebene vente til, vi er ude af Irak igen, og vores opgave er løst.

– Det her er jo lige efter sagen med amerikanske soldater, der mishandler fanger i Abu Ghraib og Hommel-sagen. Så alt, der havde med fanger at gøre, var yderst betændt, og hvis det kom frem, kunne det have betydet, at de danske styrker måtte trække sig ud af Irak, siger Anders Kærgaard i dag.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag:

- Oberst stoppede hemmelig video

- Jeg har aldrig set videoen







Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.