Bankerne sabler din friværdi

Din bolig undervurderes: Bankernes lave vurdering koster dig dyrt, fordi friværdien forsvinder

Nordea afviser at de vurderer boliger for lavt (Foto: Klavs Bo Christensen)
Nordea afviser at de vurderer boliger for lavt (Foto: Klavs Bo Christensen)

At låne i friværdien er klart den billigste måde at låne penge i din bank, hvis du f.eks. skal have nyt badeværelse eller større køkken.

Men i jagten på yderligere renteindtægter og af panisk frygt for nye tab tvinger bankerne nu boligejerne væk fra de billige realkreditlån.

I stedet tilbydes kunderne dyre banklån med renter på op til 15 procent.

Friværdi pist væk
Bankernes pisk over for kunderne er enkel: I låneprocessen vurderer de boligen langt lavere end den reelle værdi, og det betyder, at der ingen friværdi er at låne i. Det betyder ofte, at en bolig, der har været vurderet til 3 mio. kr., pludselig er langt mindre værd, når banker tager deres ultrakritiske briller på.

På den måde tvinges kunderne ud i banklån med skyhøje renter.

– Bankerne er meget kritiske i deres vurdering af ejendomme. En af årsagerne er, at det simpelt hen er godt for forretningen. De tjener flere penge ved at sætte renten op på deres udlån, siger direktør for Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin.

Alle bankerne gør det
De lave ejendomsvurderinger er ifølge formanden for foreningen Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen, et udbredt fænomen:

– Bankerne anlægger en meget forsigtig værdiansættelse af husene, og det har de selvfølgelig lov til –.det bidrager bare ikke til dynamikken på vores boligmarked, siger han.

Det er Kim Valentin enig i:

– Generelt er bankerne meget negative i forhold til boligmarkedet.

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea, mener ikke, at banken undervurderer kundernes ejendomme:

– Det, vi skal gøre ifølge loven, er at give en sikker vurdering –. med det menes der, hvad ejendommen kan sælges for på markedet inden for seks måneder.

Hjælp os med at stoppe de grådige banker og vind et uvildigt serviceeftersyn af din egen økonomi. Fortæl din historie om en horribel oplevelse med din bank. Når du står frem med din historie, er du med i vores konkurrence om et serviceeftersyn af din egen økonomi. Vinderen får en dag med skarp rådgivning fra to af landets førende eksperter i privatøkonomi. Tip din historie på sms 1224 (alm. takst). Mail: bank@eb.dk - Facebook: facebook.com/bankdinbank

LÆS MERE I EKSTRA BLADET

- Kunde: Jeg blev flået af høje renter

- Banken: Der bliver givet nedslag

- Risikerer rente på 30 %

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen