Sådan har Carina det i dag

Carinas organer bliver lovet væk, men pludselig vågner hun op af koma. Efter måneder med intensiv genoptræning er Carina igen på benene, men hun har brug for meget mere hjælp

Carina - her fra før ulykken - blev ikke spået en chance af lægerne. men overlevde mod alle odds. (Privatfoto)
Carina - her fra før ulykken - blev ikke spået en chance af lægerne. men overlevde mod alle odds. (Privatfoto)

Selv om Carina endnu ikke er hjernedød, lover lægerne på Aarhus Universitetshospital den 19-årige piges organer væk. Lægerne mener nemlig ikke, at hun vil overleve en trafikulykke.

Men miraklet sker.

Carina vågner op.

Hele dramaet blev vist onsdag aften i DR1 Dokumentaren 'Pigen, der ikke ville dø'.

Men inden programmet blev vist, har hele sagen været omtalt i Ekstra Bladet.

Læs også:

Se også: 'Dødsdømt' organdonor vågnede op

Familien er blevet overvældet over den store opmærksomhed og ifølge deres advokat Niels Fjeldberg har de brug for ro og ønsker derfor ikke at tale med pressen. Men til ekstrabladet.dk fortæller advokaten, at det går stille og roligt fremad for Carina.

- Hun klarer sig godt, men hun har stadig brug for rigtig meget hjælp. Hun har store problemer med sin korttidshukommelse, og hun skal styrke sine sociale kompetencer, siger Niels Fjeldberg.

Læs også:

Se også: DR tog røven på dødssyg

Elsker at ride

Der er gået et år siden den ulykke, der ændrede Carinas liv for bestandig. Det går fremad for den nu 20-årige pige, og hun kan i dag hjælpe med at lave mad hjemme hos forældrene, og hun bor for sig selv i en plejebolig.

- Det er vildt at tænke på, når man ser, hvor lidt jeg kunne dengang efter ulykken, siger Carina i TV-Avisen onsdag aften. Hun taler med klar stemme, selvom hun umiddelbart efter ulykken kun kunne hviske.

Alligevel er der dog stadigvæk visse ting, som er svære for den unge pige. Hun har mistet lugtesansen og selv en simpel tur til købmanden volder store problemer.

- Hvis man sender hende en tur i Føtex efter æg, mel og smør, så har hun glemt det, når hun kommer ud af døren. Og bliver hun distraheret på vej derhen, så kan hun helt glemme, at hun var på vej til købmanden, siger Niels Fjeldberg.

Måneden efter ulykken kom Carina til genoptræning på Hammel, men i dag er hun i så meget bedring, at hun er blevet udskrevet og fortsætter sin genoptræning på Rehabiliteringscenter Syddjurs i Ebeltoft. Her er der hovedsageligt folk, som er ramt af hjerneblødninger, blodpropper osv. og her er den yngste 55 år. Derfor sørger Carinas mor også for at give hende oplevelser uden for centret og træner selv med hende.

- Carina og hendes mor tager blandt andet ud og rider sammen, siger Niels Fjeldberg.

Læs også:

Se også: DR: Vi har en god dialog med medvirkende

Klager over hospitalet
Det kan være alvorlige lægefejl, der var skyld i, at Carinas organer blev lovet væk, før hun var erklæret hjernedød. Det er familien så vred over, at de har klaget til Patientombuddet for at få svar på, om lægerne har handlet korrekt.

- Carina fik ikke behandling i fem, seks dage, og vi ved endnu ikke, om det har påvirket hende. Men der er noget, der ikke stemmer, for overlægen siger ét til forældrene om, hvornår de stopper behandlingen. Men det stemmer ikke overens med, hvad der oplyses i dokumentaren, siger Niels Fjeldberg.

- Hvad har Carina selv sagt om forløbet?

- 'Ville de slå mig ihjel? Det er det spørgsmål, hun stiller. Og forløbet er selvfølgelig et stort traume for både hende og ikke mindst forældrene, som blev overbevist om, at der ikke var mere at gøre og gav samtykke til organdonation, siger Niels Fjeldberg.

I programmet siger Carina selv, at hun i fremtiden drømmer om at flytte hjemmefra og bosætte sig i Randers.

- Og så arbejder jeg som grafisk designer og rider stadig på Mathilde (hendes hest red. )

- Det lyder da hyggeligt..

- Ja det synes jeg også, siger Carina og griner.

Læs også:

Se også: Organ-forening kede af donorsag

Godt de klager
Claus Thomsen, cheflæge på Aarhus Universitetshospital, er glad for, at familien klager over Carinas forløb.

- Sådan som forløbet udviklede sig, så synes jeg, det er helt rigtigt af familien at klage, siger han til ekstrabladet.dk

Hvordan påvirkede DR-dokumentaren dig, skriv gerne i kommentarfeltet herunder?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere